dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Botilbud får ansatte op i tid med puljetimer

KORT NYT
27. JUL 2022 11.32

SØNDERBORG: Botilbuddet Bosager i Sønderborg Kommune er med en puljetime-ordning lykkedes at få ansatte på deltid op på fuldtid, oplyser Viden på Tværs. Gennem de seneste år har det været en udfordring at finde og fastholde uddannet personale. En lokal analyse viste, at lave timetal spillede en stor rolle.

Mange stillinger var blevet reduceret i timetal i forbindelse med budgettilpasninger, så nogle medarbejdere blev nødt til at tage ekstravagter med kort varsel, mens andre havde bijob ved siden af for at sikre deres privatøkonomi. I november sidste år begyndte en prøveordning, så de medarbejdere, der havde lyst, kunne komme op i tid. 

Planlagt fravær som ferie, kurser og afspadsering, der tidligere blev dækket af vikarer, bliver nu i stedet dækket af fast personale. Udgift ved indsatsen om at komme op i tid bliver forskellen mellem vikar-timelønnen og timelønnen til de fastansatte. 13 medarbejdere er gået op i tid permanent - de fleste op på 35 timer, oftest fra en 30 timers stilling.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/botilbud-faar-ansatte-op-i-tid-med-puljetimer

GDPR