Bornholm sender ansatte på hjemmearbejde

KORT NYT9. SEP 2020 13.59
TEMA: Corona

BORNHOLM: De administrative medarbejdere i Bornholms Regionskommune, som uden problemer kan udføre deres arbejde hjemmefra, er i dag taget hjem for at arbejde hjemmefra de næste to uger, oplyser borgmester Winni Grosbøll (S) ifølge TV2 Bornholm.

- Vi kan se, at smittetallene stiger i øjeblikket. De seneste otte dage har vi fået syv nye smittede på øen. Vi er ikke gået i alarmberedskab, men vi er stigende bekymret, og vi kunne godt tænke os at dæmpe det lidt, siger hun.

Tirsdag lå Bornholm på 20,3 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge og var dermed over grænsen på 20, som ifølge myndighederne giver grund til bekymring. De seneste dage har flere kommuner med betydeligt højere smittetal bedt medarbejdere hjemme, det gælder blandt andet Odense, København, Frederiksberg, Ballerup og Lyngby-Taarbæk.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job