AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Borgmestre savner konkret plan for kriseberedskab

Trods beredskabsministerens anbefalinger savner flere borgmestre konkrete planer og vidensdeling mellem kommunerne om, hvordan de skal håndtere en krise.
24. JAN 2026 8.10

"Trusselsbilledet i Danmark er det mest alvorlige siden anden verdenskrig." Sådan lød meldingen fra minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V) i april sidste år.

Men flere borgmestre savner vidensdeling mellem kommunerne om, hvordan de skal håndtere en potentiel krise. Sådan lyder det fra en række borgmestre, som RADIO IIII har talt med. 

Samtidig med, at det forøgede trusselsbillede blev præsenteret af Torsten Schack Pedersen sidste år, modtog de danske kommuner et brev, hvor de blev opfordret til at styrke deres beredskabsplanlægning.

Det blev senere på året fulgt op af anbefalinger til særligt sårbare borgere. Men det er ikke tilstrækkeligt og skal være mere konkret, mener Emil Blücher (LA), der er borgmester i Solrød kommune.

- Vi har fået anbefalinger i overskriftsform. Som el, vand, varme, fødevarer, drikkevand, telekommunikation, data osv. Hvis man har helt konkrete forventninger til, den opgave der skal løftes i alle 98 kommuner, så ville det være på sin plads at være en lille smule mere konkret.'

Det bakkes op af fungerende borgmester i Hvidovre kommune, Søren Friis Trebbien (C).

- Vi mangler en mere detaljeret vejledning, siger han til Radio IIII. 

Efterspørger vidensdeling

Seks af de ti borgmestre, som RADIO IIII har talt med savner en større vidensdeling mellem kommunerne og Christiansborg. Sådan lyder det fra borgmestrene i Samsø, Nordfyn, Solrød, Odder, Hvidovre, Dragør.

I Dragør mener borgmester Kenneth Gøtterup, at kommunerne har famlet lidt i blinde.

-  Jeg synes, det her område er så vigtigt, så det, der virker godt i én kommune, kunne med fordel spredes ud over hele landet. Det kunne jo være et ministerie, som stod for det, siger Kenneth Gøtterup (K).

Det var i august 2024, at Torsten Schack Pedersen fik nøglerne til det nye ministerium for Samfundssikkerhed og beredskab.

Dengang blev det meldt ud, at ministeriet får "ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere hændelser, som udfordrer samfundets grundlæggende funktioner."

Torsten Schack Pedersen er ikke vendt tilbage på RADIO IIIIs henvendelser. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmestre-savner-konkret-plan-for-kriseberedskab

GDPR