
LEJRE: Lejres borgmester gennem 32 år og tidligere formand for KL, Evan Jensen, er død. Evan Jensen blev 90 år. Han døde mandag efter længere tids sygdom, oplyser sn.dk.
Han sad i bestyrelsen for KL fra 1974 til 1998, og han var KL’s formand i to valgperioder fra 1982-1986 og igen 1994-1998. Her kørte han et parløb med Aarhus' borgmester Thorkild Simonsen (S). De to var i fire valgperioder skiftevis formand og næstformand.
Evan Jensen blev født i Østrup i Himmerland. Han var uddannet lærer, men blev fra 1966 fuldtidspolitiker, da han blev valgt til Folketinget for Venstre. Her sad han frem til 1971, hvor han opgav Christiansborgkarrieren til fordel for den borgmesterpost, han havde vundet året inden i Lejre Kommune.
Evan Jensen bestred borgmesterposten i mere end tre årtier fra 1970 til 2001.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.