
RANDERS: Beboerlisten og Velfærdslisten har klaget til Statsforvaltningen over borgmester Claus Omann Jensen (V), fordi han ikke vil udlevere dokumenter i en sag om skolelukninger.
- Borgmesteren overtræder loven, når han nægter byrådsmedlemmer indsigt i dokumenter, som forvaltningen har fremvist for en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer og menige partirepræsentanter i forbindelse med forhandlingerne om skolelukninger. Sådan lyder anklagen fra Beboerlisten og Velfærdslisten.
I klagen til Statsforvaltningen oplyser de, at borgmesteren har afvist at udlevere dokumenterne med henvisning til, 'at materialet efter hans opfattelse ikke foreligger i endelig form, og at materialets lagringsformat ('Powerpoint-slides') skulle undtage det fra den af § 9 i Lov om kommunernes styrelse følgende ret til sagsindsigt for byrådsmedlemmer'.
Klagerne skriver desuden, at de mistænker Claus Omann Jensen for bevidst at forsøge undgå at udlevere sagsakterne til de byrådsmedlemmer, der ikke deltager i forhandlingerne, ved at vise dem i form af powerpoint-slides på møderne, hvor mødedeltagerne bliver bedt om at skrive af fra skærmen.
Underskrivere på klagen er fire byrådsmedlemmer: Jens Laursen, Bjarne Overmark og Kim Kristensen (Beboerlisten) og Kasper Fuhr (Velfærdslisten).
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.