Beredskabsstyrelsen overvejer, hvordan man kan få de nysgerrige til at blive hjemme under en orkan
31. OKT 2005 13.17
Orkanen over dele af Danmark 8. januar i år stillede store krav til det nationale beredskab. Myndigheder og organisationer klarede opgaven rimeligt godt, men næste gang skal kommunikationen til borgerne styrkes kraftigt. Alt for mange borgere var ikke klar over situationens alvor, og tog ud for at "se på" med livsfarlige situationer til følge.
Det viser en rapport fra Beredskabsstyrelsen om det danske beredskab under orkanen. Her behandles problemet katastrofeturisme, og medierne får en del af skylden for, at nogle borgere tager ud for at se på ødelæggelser, oversvømmelser og væltede træer.
Borgere sætter livet på spil
For eksempel bemærker Falck, at der blev vist klip på tv, hvor folk løb rundt i en skov, samtidig med at Falck måtte trække egne ressourcer ud af hensyn til sikkerheden.
I Løgstør konstaterede redningsberedskabet, at stormfloden i byen blev et tilløbsstykke med flere hundrede nysgerrige i biler. Det var derfor nødvendigt at holde området afspærret og bevogtet.
Også Kystdirektoratet oplevede katastrofeturisme. Under orkanen kørte mange mennesker ud til Vestkysten og andre udsatte områder. Det medførte fastkørte biler i klitområderne, hvilket hindrede Kystdirektoratets arbejde, og der var trafikkaos i Thorsminde og Hvide Sande havne.
- Mange af disse mennesker udsatte sig selv for unødig fare, fordi de kørte fast i klitområder eller kørte i havneområder, hvor skiltningen var væk og vandstanden så høj, at kajkanten ikke kunne ses, står der i rapporten.
Rapporten peger på, at beredskabsaktører og tv-stationer bør drøfte hvordan der skal rapporteres i forbindelse med alle større hændelser, kriser eller ulykker, blandt andet orkaner. Medierne har pligt til at bringe såkaldte myndighedsvarlser uforkortet. Men samtidig rapporterer tv-hold direkte fra de katastroferamte steder. Danmarks Radio forsvarer i rapporten sin mediedækning.
- Det turde fremgå ganske klart af alle reportagerne, at færden udendørs ikke var tilrådeligt for andre i de perioder, og at situationen i Løgstør ikke indbød til udflugter for nysgerrige. Vore reportere gjorde klart rede for risikoen ved at færdes ude, bemærker Danmarks Radio.
For få havde nødstrøm
Rapporten rummer 21 anbefalinger inden for varsling, kommunikation, elektricitet, koordination samt forebyggelse og beredskabsplanlægning. Beredskabet fungerede i det store hele godt og var i stand til at forebygge, begrænse og udbedre skaderne.
Det var dog uheldigt at 112-alarm systemet i perioder var ude af drift.
Desuden var cirka 200.000 forbrugere i kortere eller længere tid uden strøm. Flere landbrug med dyrehold og automatiske fodringsanlæg havde ikke sikret sig med nødstrømsanlæg. Også her mener styrelsen, at der bør sættes ind.
Fakta
Fra 7. januar til 9. januar 2005 ramte en orkan den nordlige del af Europa fra Irland til Rusland. Orkanen blev i Sverige og Norge navngivet Gudrun, mens den i andre dele af Europa fik navnet Erwin.
17 mennesker mistede livet på grund af orkanen, heraf 4 i Danmark, som blev ramt 8. januar. De højeste vindstyrker blev målt ved Hanstholm, hvor middelvinden i perioder var oppe på 35 m/s men alle dele af landet oplevede vindstød af orkanstyrke.
Orkanen hørte til blandt de ti kraftigste, Danmark har oplevet i de seneste 100 år. To personer omkom på Fyn, da de blev ramt af et tag, der havde revet sig løst fra et kolonihavehus, mens to personer omkom på hhv. Fyn og Sjælland, da deres biler blev ramt af træer, som blæste omkuld.
Forsikringsoplysningen vurderede den 17. januar 2005, at der var anmeldt mellem 150.000 og 200.000 stormskader, samt at de samlede skader løb op i ca. fire mia. kr.
lg
Det viser en rapport fra Beredskabsstyrelsen om det danske beredskab under orkanen. Her behandles problemet katastrofeturisme, og medierne får en del af skylden for, at nogle borgere tager ud for at se på ødelæggelser, oversvømmelser og væltede træer.
Borgere sætter livet på spil
For eksempel bemærker Falck, at der blev vist klip på tv, hvor folk løb rundt i en skov, samtidig med at Falck måtte trække egne ressourcer ud af hensyn til sikkerheden.
I Løgstør konstaterede redningsberedskabet, at stormfloden i byen blev et tilløbsstykke med flere hundrede nysgerrige i biler. Det var derfor nødvendigt at holde området afspærret og bevogtet.
Også Kystdirektoratet oplevede katastrofeturisme. Under orkanen kørte mange mennesker ud til Vestkysten og andre udsatte områder. Det medførte fastkørte biler i klitområderne, hvilket hindrede Kystdirektoratets arbejde, og der var trafikkaos i Thorsminde og Hvide Sande havne.
- Mange af disse mennesker udsatte sig selv for unødig fare, fordi de kørte fast i klitområder eller kørte i havneområder, hvor skiltningen var væk og vandstanden så høj, at kajkanten ikke kunne ses, står der i rapporten.
Rapporten peger på, at beredskabsaktører og tv-stationer bør drøfte hvordan der skal rapporteres i forbindelse med alle større hændelser, kriser eller ulykker, blandt andet orkaner. Medierne har pligt til at bringe såkaldte myndighedsvarlser uforkortet. Men samtidig rapporterer tv-hold direkte fra de katastroferamte steder. Danmarks Radio forsvarer i rapporten sin mediedækning.
- Det turde fremgå ganske klart af alle reportagerne, at færden udendørs ikke var tilrådeligt for andre i de perioder, og at situationen i Løgstør ikke indbød til udflugter for nysgerrige. Vore reportere gjorde klart rede for risikoen ved at færdes ude, bemærker Danmarks Radio.
For få havde nødstrøm
Rapporten rummer 21 anbefalinger inden for varsling, kommunikation, elektricitet, koordination samt forebyggelse og beredskabsplanlægning. Beredskabet fungerede i det store hele godt og var i stand til at forebygge, begrænse og udbedre skaderne.
Det var dog uheldigt at 112-alarm systemet i perioder var ude af drift.
Desuden var cirka 200.000 forbrugere i kortere eller længere tid uden strøm. Flere landbrug med dyrehold og automatiske fodringsanlæg havde ikke sikret sig med nødstrømsanlæg. Også her mener styrelsen, at der bør sættes ind.
Fakta
Fra 7. januar til 9. januar 2005 ramte en orkan den nordlige del af Europa fra Irland til Rusland. Orkanen blev i Sverige og Norge navngivet Gudrun, mens den i andre dele af Europa fik navnet Erwin.
17 mennesker mistede livet på grund af orkanen, heraf 4 i Danmark, som blev ramt 8. januar. De højeste vindstyrker blev målt ved Hanstholm, hvor middelvinden i perioder var oppe på 35 m/s men alle dele af landet oplevede vindstød af orkanstyrke.
Orkanen hørte til blandt de ti kraftigste, Danmark har oplevet i de seneste 100 år. To personer omkom på Fyn, da de blev ramt af et tag, der havde revet sig løst fra et kolonihavehus, mens to personer omkom på hhv. Fyn og Sjælland, da deres biler blev ramt af træer, som blæste omkuld.
Forsikringsoplysningen vurderede den 17. januar 2005, at der var anmeldt mellem 150.000 og 200.000 stormskader, samt at de samlede skader løb op i ca. fire mia. kr.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
