Boligblokke evakueres på grund af fare for digebrud

KORT NYT17. FEB 2020 14.07

HORSENS: 11 boligblokke i Horsens er mandag eftermiddag ved at blive evakueret, fordi der er forhøjet vandstand i Bygholm Sø. Den forhøjede vandstand kan underminere diget ved Schüttesvej, og boligerne bliver derfor rømmet af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser Sydøstjyllands Politi ifølge Jyllands-Posten.

'Brand og Redning har gennem en periode i dag aflastet diget ved at pumpe vand ud af Bygholm sø. Det har lettet presset, men for en sikkerheds skyld vælger myndighederne midlertidigt at rømme et nærtliggende boligområde. Hvis diget ikke holder, så vil boligområdet nemlig højst sandsynligt blive oversvømmet,' skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Forhøjet vandstand giver mandag problemer med oversvømmelser i adskillige byer ved både Vestkysten, Limfjorden og som i Horsens ved den jyske østkyst.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job