VEJLE: Børnehavebørnene skal have mere indflydelse og medbestemmelse. Det er tanken i daginstitutionen Kernehuset i Vejle, og derfor bliver børnene inviteret til samtale med en pædagog, når de bliver fire år, oplyser DR Trekanten.
Resultatet af samtalerne kan allerede ses på det legetøj, der ligger på hylderne i daginstitutionen, fortæller en af de pædagoger, der står for at interviewe børnene.
- Sidste gang vi købte nyt legetøj, var der intet, der blev købt, uden at børnene har været med indover, fortæller Heidi Nygaard Knudsen, der, ved at interviewe børnene hver for sig, fik øjnene op for, at mange af drengene gerne ville have legetøj med Ninjago og Ninja Turtles.
At børnene kan få en større indflydelse på, hvad der skal ske i deres børnehave, er godt for deres udvikling, vurderer professor i udviklingspsykologi ved Århus Universitet, Dion Sommer.
- Medindflydelse er særdeles vigtigt for børnenes udvikling, og så ved vi også fra forskning, at noget af det, der udvikler sproget mest, er en-til-en samtaler mellem pædagogerne og børnene, siger Dion Sommer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.