Af Lars Helleskov Engelbrechtsen
Camilla Kring
Supernavigatør - Få overblik over dit liv.
134 sider, 200 kr.
Gyldendal Business
En bog af overskuelig størrelse ligger foran mig. Hurtigt læst tænker jeg og får ret. Den er hurtigt læst, fordi den er skrevet i et let sprog, budskaber er ikke skåret unødigt ud i pap, men går rent ind. Næsten som absolutte sandheder uden mellemregninger. Men bogen bygger på studier og belæsthed, bl.a. på Camilla Krings egen Ph-D. afhandling. Når man som Camilla Kring kan sine teorier og har læst et hav af empiriske undersøgelser, kan man tillade sig at referere fra dem på kursorisk vis, uden at besvære læseren med alverdens forbehold og kritik af de refererede teorier og undersøgelser, men i stedet gå lige til budskabet.
Dem er der mange af i Camilla Krings bog. Den er læst på blot tre timer, men tog mig en time ekstra, fordi jeg uundgåeligt stoppede op og måtte notere ned, til senere brug. Der var et par ideer til den organisationssociologisk interesserede, der forholder sig kritisk til nutidens organisatoriske løsninger, som faktisk ikke er specielt moderne, men hørende industrisamfundet til.
Professor Steen Hildebrandt skriver et fint forord og problematiserer emnet travlhed. Det er der vel lidt prestige i at forestille at have, men vi har det mange som Jern Henrik, der et sted siger: 'Jeg er faret vild, men jeg skyder en god fart'. Med Einsteins formulering, så kan vi ikke beskrive og løse dagens problemer med de værktøjer og referencerammer, der har skabt dem. Det illustrerer meget godt, hvorfor bogen er skrevet. Supernavigation handler ikke om at gentage med raketfart, men om at navigere i vågenhed og åbenhed.
Hildebrandt rammer bogens essens med følgende sentens:
'...Et menneske, der altid har travlt, mærker ikke sig selv. Et menneske, der hele tiden er i fuld fart, lærer ikke af dagen og vejen. Et menneske, der evig og altid haster af sted, mærker ikke sine omgivelser og ændringer i dem'.
Livet er for mange et væddeløb
Udgangspunkt for bogen er også udgangspunktet for Danmark og burde være fokus for politikere op mod et forestående valg, nemlig hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Vi skal håndtere globaliseringen, og forfatteren kommer med en løsning på, hvordan vi som individer og organisationer kan klare os. Vi har brug for supernavigatører. En supernavigatør vælger selv (arbejds)tid, retning, rytme og rum. En supernavigatør tager ansvar for eget liv og forener livskvalitet og produktivitet på helt nye måder.
Bogen henvender sig ifølge forfatteren primært til videnarbejderen, iværksætteren og ledere. Jeg mener flere kan have glæde af bogen. Også dem, der ledes af andre, der ikke helt er med på, at vi har forladt den fordistiske masseproduktionsmåde og Scientific Management, som blev udgivet af Taylor for præcist 100 år siden, i 1911. Et par verdenskrige siden, men det skulle man sommetider ikke tro, når man har sin gang på en arbejdsplads i Danmark.
Camilla Krings bog er nok ikke for de medarbejdere, der er nødt til at være på jobbet fra kl. 8 til kl. 16 hver dag og som passer en butik, er håndværkere, fabriksarbejdere, passer nogle børn, underviser og tager sig af syge og gamle. Altså ikke en bog for frontmedarbejdere og dem der skal være tilstede, rent fysisk.
Camilla Krings brug af begrebet navigation henviser til det maritime: At bestemme en hensigtsmæssig kurs for et skib, men også at individet selv skal sætte sin kurs. Det er vigtigt i en tid, hvor arbejdet er grænseløst, medmindre DU selv sætter dine grænser. På den moderne arbejdsplads arbejder vi til opgaverne er løst - og det er de aldrig!
Stadig plads til kontrol
Camilla Kring har skrevet afhandling om balancen mellem arbejde og fritid og den viden hun har fra dette forskningsfelt, beriges bogen med, uden at tynges med store passager af afskrift fra afhandlingen.
Forfatteren fremhæver det paradoksale fænomen som mange af os befinder os i. Vores ledelse forærer os teknologi, smart-phone og en bærbar pc'er og adgang til netværk og informationssystemer, men forventer stadig at vi sidder fra kl. 8 til kl. 16 hver dag på selve jobbet, altså arbejdsstedet, hvor også chefen kan se og høre os. Lidt kontrol er der stadig plads til.
Camilla Kring benytter også bogen til at problematisere, at arbejdsmarkedet med dets kl. 8 til kl. 16 rutine ikke er skabt for B-mennesker, hvilket er begrædeligt. Det gives der et par eksempler på i bogen, som derfor bør læses af dig. Især hvis du er B-menneske. Mange af os, der pr. natur er B-mennesker er disciplineret til at være A-mennesker, og skal møde kl. 8.00, selvom vi først præsterer fra kl. 10.30. Men det dur ikke at møde sent og gå sent, for resten af samfundet, især institutionerne, er indrettet på A-menneskets præmisser.
8-16 romantikken
Vi skal derfor skabe individuelle løsninger på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, er Camilla Kring inde på. Hvis vi tillod mere fleksible mødetider ville trafikkaos og trafikkoncentration også blive løst og opblødt. Så undgår vi alle at spilde kostbar tid på trafikpropper. Løsningen er lige foran os. En 4 dages arbejdsuge er også en model, der kan bidrage til en balance mellem arbejde og fritid.
Camilla Kring har tydeligvis en grundlæggende antagelse om, at mennesker der ikke har en fornuftig balance mellem privatliv og arbejdsliv, ikke præsterer optimalt. Løsningen er ikke mere arbejde, men arbejde hvor og hvornår man præsterer.
Bogen giver nogle konkrete værktøjer til at blive supernavigatør. En supernavigatør mestrer overblikket, fokus, langsomhed og ro. Jeg vil udtrykke det på denne vis: Bliv herre i eget hus, bliv din egen chef.
Vi hænger fast i kl. 8 til kl. 16 romantikken, som har sit ophav i en tid med hårdt, nedslidende og trættende manuelt arbejde, hvor fagbevægelsens parole om 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers søvn herskede. Og med rette. Men nu ser meget anderledes ud. Gudskelov for det.
Sæt kursen selv
Vi burde være mere frie og gjort fri af denne opdeling af dagen i trediedele. Det er vi også, når vi kan svare på e-mails alle vegne og på alle tider, selv i ferier. Men det oplevede krav om hurtig respons gør os faktisk ufrie, ifølge forfatteren. Vi har ikke lært at bruge teknologien på en vis, så arbejde og privatliv harmonerer. Groft sagt.
En god baggrund for at kunne navigere i eget (arbejds)liv er, ifølge Camilla Kring, ved at vide hvad der forventes af dig af værdiskabelse og output i løbet af en arbejdsdag, en arbejdsmåned, et arbejdsår? Og hvor og hvornår performer du bedst? Hvad skal der til for at du kan opnå dine mål?
Du skal sætte kursen selv og før andre gør det for dig. Hvis du ikke har en retning i dit liv, så kommer andre og tager din tid og energi. Man skal passe på ikke at havne i hamsterhjulet og som en kugle i flipperspillet, der kastes fra opgave til opgave. Man skal lære sig kunsten at sige nej, at være bevidst om sine valg og fravalg. I det hele taget bruge sin frihed. Sådan udtrykker Kring det, dog lidt mere sofistikeret end denne anmeldelse. Du er nødt til at se på dine relationer. Hvilke beriger dig og hvilke tager din tid, eller mere præcist, hvilke fællesskaber giver energi og hvilke dræner dig for energi?
Slip medarbejderen løs
Camilla Krings bog minder mig om en helbredt, tidligere kræftpatients lære af den alvorlige sygdom. Hun sagde, at nu og resten af livet, ville hun bruge sammen med mennesker, hvis selskab hun holder af. Hun vil ikke længere bruge tid på relationer og mennesker hun ikke finder givende, hjertelige, behagelige og livsbekræftende. Der skulle en kræftsygdom til, før hun nåede frem til denne erkendelse. Hvor mange af os andre sunde og raske er nået til den erkendelse? Højest sandsynligt bruger vi størstedelen af vores liv og ikke mindst arbejdsliv på de besværlige personer og det kaos de skaber. I stedet for at bruge tiden på det, der kan gøres noget ved og som kan skabe værdi.
I det hele taget skal du arbejde i dit eget tempo og rytme og vælge de rette omgivelser.
Bogen har slutteligt et kapitel, der leverer en opskrift på hvordan man skaber supervirksomheder, der forener fleksibilitet, livskvalitet og produktivitet. Dette kapitel henvender sig til lederen. Det handler om at skabe rammer, have tillid til medarbejderne, ikke være kontrolfikseret, men slippe medarbejderen løs.
