Venstre snupper nu borgmesterposten fra Socialdemokratiet i Vordingborg Kommune.
Den nye borgmester i kommunen bliver Michael Seiding Larsen, oplyser han til TV2 Øst.
- Jeg er meget glad lige nu, og jeg er også en smule rørt. Jeg har arbejdet benhårdt for det her i over tre år, og nu lykkedes det, og det er jeg selvfølgelig meget, meget glad for. Det er en stor dag, siger han til mediet.
Overfor TV2 Øst fortalte den nuværende borgmester Mikael Smed (S) i Vordingborg Kommune tidligere, at han havde opgivet håbet om at kunne fortsætte som borgmester.
- Jeg tror borgmesterposten har meget lange udsigter, hvis det skulle lade sig gøre, sagde han til mediet, mens han stod udenfor lokalet, hvor det blå flertal netop forhandler.
I kommunen viser mandattallene, at blå blok har et flertal. Danmarksdemokraterne og De Konservative får hver én mandat, Dansk Folkeparti får to, Liberal Alliance får fire og Venstre får syv mandater - samme antal som Mikael Smeds parti, Socialdemokratiet.
SF får tre mandater og Enhedslisten får to mandater.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















