dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Biblioteker undersøger, om litteratur kan afhjælpe ensomhed blandt unge

Kreativt undervisningsforløb skal via skønlitteraturen give unge et mere nuanceret billede at spejle sig i end det, de møder på sociale medier.

AARHUS: To klasser med 3. g elever fra Aarhus Katedralskole flytter 5. og 6. oktober deres undervisning til Dokk1 for at deltage i et nyt, kreativt undervisningsforløb designet af Aarhus Bibliotekerne, Tønder Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og kunstmuseet Arken, oplyser Aarhus Bibliotekerne.

I samarbejde med forfattere og kunstnere, skal projektet "Litteraturen som upoleret spejl" undersøge, om skønlitteraturen kan være et brugbart supplement til den digitale spejling, som de unge finder online, og som ifølge litteraturkonsulent og projektleder Lise Kloster Gram kan efterlade dem med en ensomhedsfølelse.

- De unger føler sig ensomme, fordi de ser, at deres liv ikke er så perfekte som andres på Instagram og Tiktok. Litteraturen kan være et mere nuanceret sted - et andet spejl end det digitale medier tilbyder, siger litteraturkonsulent og projektleder Lise Kloster Gram til DK Nyt.

- Vores mål er, at de unge får øjnene op for litteraturen, som noget man kan spejle sig i og føle sig genkendt i, siger hun.

Støttet af staten

Forfatterne Noa Kjærsgaard Hansen og Anna Arendse Thorsen, samt kunstneren Mo Maja Moesgaard er tilknyttet projektet. I forløbet skal de unge blandt andet undersøge deres digitale liv, indgå i skriveworkshops og i sidste ende selv bygge ideer, der viser, hvordan man bedst formidler litteratur til unge. 

Efter forløbet vil de unge blive bedt om at svare på et spørgeskema, så skaberne bag forløbet kan få svar på, om de unge oplever, at litteraturen kan bruges som et redskab til at modvirke ensomhed. 

Studerende ved litteraturhistorie på Aarhus Universitet gennemgår en udvidet version af forløbet og deres forslag til litteraturformidling til unge vil kunne opleves på en arbejdende udstilling på Dokk1 1. december. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen med lidt over en halv mio. kr. 

sfe

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/biblioteker-undersoeger-om-litteratur-kan-afhjaelpe-ensomhed-blandt-unge

GDPR