SYDDANMARK: Odense Universitetshospital skulle denne uge sætte tal på, hvordan der kunne spares for at skabe økonomi til indflytningen i Nyt OUH, og det udmøntede sig ifølge TV2Fyn i tal på, hvordan i alt 250 stillinger vil kunne spares væk.
154 af de foreslåede sparede stillinger er fundet ved naturlig afgang, mens 96 ansatte har udsigt til at miste jobbet. Det drejer sig ifølge kanalen om 42 ansatte indenfor sundhedsadministrationen, 9 speciallæger samt 45 medarbejdere inden for plejestillinger og interne vikarer.
Da der samlet set er tale om mere end 30 afskedigelser, har OUH indledt en proces i henhold til lovgivningen om kollektive afskedigelser, oplyser OUH. Det forsøges at omplacere de påtænkt afskedigede i eventuelle ledige stillinger, og OUH er i kontakt med det regionale beskæftigelsesråd, der formidler kontakt til bl.a. kommunerne for at afdække ledige stillinger.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












