- Ekstra Bladet citerer mig i dag for, at Region Midtjylland har brugt mere end 200 mio. kr. på at lave en byggeplan til ingen verdens nytte. Det har intet på sig. Vi får god nytte af langt den største del af de udgifter, vi har haft til planlægning, siger Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Det er fx arbejdet vedr. helhedsplan, skitseprojekt, typiseret byggeri, byggemodning, myndighedsgodkendelse, standardrum, der fortsat kommer projektet til gode, oplyser Region Midtjylland.
Reduktionerne i projektet har medført er forbrug på rådgivere i størrelsesordenen ca. 25 mio. kr., som kan betragtes som spildt. Dette spild medfører, at der sker reduktioner i projektet, men har intet at gøre med driften af hospitalerne i regionen, og medfører derfor ikke, at der sker fyringer af personale på hospitalerne.
- Ekstra Bladets artikel nævner, at to medlemmer af projektledelsen er blevet fyret. Det er ikke korrekt. Det er i sommer sket en udskiftning i projektledelsen, idet den ene er gået på pension, mens den andet fortsat er tilknyttet projektet.
- Det sygehus vi får er i høj grad et sygehus, som det vi hidtil har planlagt. Det bliver ikke så stort som håbet, og på nogle områder bliver vi også nødt til at vælge løsninger, som ikke er så gode som det oprindeligt planlagte. F.eks. ved at der ikke er midler til en forsyningsby tæt på sygehuset, og her skal vi så finde en anden måde at gøre tingene på.
DF kræver ministerredegørelse
- Jeg må sige, at jeg er dybt rystet. Det er et ufatteligt spild af skatteborgernes penge. Derfor vil jeg bede sundhedsminister Bertel Haarder (V) om en redegørelse i sagen. Jeg vil vide, hvorfor formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), ikke handlede, når han tilsyneladende vidste, at den var gal, siger sundhedsordføre Liselott Blixt (DF).
Liselott Blixt peger på, at også borgerne i Region Midtjylland har krav på at vide besked om pengespildet.
- Det er jo åbenbart dem, der kommer til at mærke konsekvenserne af denne sag, da de mange spildte penge skal findes på regionens budget til næste år. Og jeg frygter meget, at hele dette spild kunne være undgået ved, at man havde handlet langt tid før.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.