ÅRHUS: Region Midtjylland har en økonomisk ubalance, som har fået Regionsrådet til at beslutte, at regionen skal udarbejde et sparekatalog med besparelsesforslag for i alt 250 mio. kr. Skejbys andel af besparelserne er 30 mio. kr. eller 1½ procent af budgettet, oplyser Århus Universitetshospital Skejby.
Besparelserne skal gennemføres samtidig med, at produktiviteten årligt øges med 2,7 pct., hvilket svarer til nye varige besparelser hvert år på ca. 45 mio. kr., og besparelserne kommer oveni en økonomisk genopretningsplan og besparelser for 49 mio. kr., som blev gennemført med virkning fra starten af 2009.
Det største af spareforslagene går ud på at nedsætte lægesekretær-bemandingen, så den kommer på niveau med lægesekretær-bemandingen på Århus Sygehus. Forslaget vil kunne give en besparelse på godt 8,5 mio. kr.
Et andet stort spareforslag rammer Børneafdelingen, der i de seneste år har haft færre indlæggelser fra Århus-området af syge nyfødte og børn med alvorlige medfødte misdannelser.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.