Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har kåret Middelfart som den bedste beskæftigelseskommune. Det er vurderet på baggrund af fem indikatorer. De tæller bl.a. udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen siden sidste kommunalvalg i 2017, andel ledige kontanthjælpsmodtagere, der ikke søger job samt andel dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i forløb på en virksomhed.
Jammerbugt og Herlev tager anden- og tredjepladsen, mens Fredericia og Tårnby ligger i den kedelige ende.
Middelfart har ifølge DA-analysen en god placering på alle fem indikatorer og ligger helt i toppen, når det gælder at hjælpe ledige i gang med et forløb på en virksomhed.
Virksomhedsrettede forløb er et af de mest effektive tiltag i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er her også gode resultater at hente. I Middelfart Kommune bruger dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit knap 14 pct. af deres ugentlige tid på at deltage i forløb på en virksomhed. På landsplan er det tal otte pct. af den ugentlige tid.
Jammerbugt og Herlev kommuner har fx begge særligt fokus på at gøre en ekstra indsats for at hjælpe unge i gang med job eller uddannelse.
Gladsaxe højst ift. rammevilkår
Analysen har også målt, hvilken kommuner der klarer sig bedst i forhold til rammevilkårene. Her ligger Gladsaxe nummer et ved at have 1,3 procentpoint færre offentligt forsørgede end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår.
Her ligger Stevns Kommune i den anden ende og har 1,5 procentpoint flere offentligt forsørgede end forventet. Det svarer til en merudgift i Stevns Kommune på 13 mio. kr. årligt og altså et stort besparelsespotentiale.
Se flere placeringer og fakta ved DA.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.