Kun 16 pct. af kommunerne har lavet særlige servicetilbud til borgere med mere komplicerede sager eller borgere, som er i konflikt med systemet. Det viser en undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.
En ældre dame, der skal have fornyet sit pas eller en ung studerende, der skal søge om boligsikring. Det er fortrinsvis borgere med den slags lette sager, der dukker op i borgerservicecentrene. Desuden er kunderne ved serviceskranken typisk ældre borgere eller andre, der har god tid. Det viser en AKF-undersøgelse, som 90 ud af landets 98 kommuner har deltaget i.
One stop-shopping i rutinesager
I 2005 blev loven om borgerservicecentre vedtaget i forbindelse med kommunalreformen, og i dag har næsten alle kommuner etableret borgerservicecentre. Sagsbehandlingen afsluttes oftest i centrene, og dermed er der tale om 'one-stop-shops', hvor de funktioner, borgeren har brug for, er samlet på ét sted.
- Borgerservice er på mange måder velforankret i kommunerne og synes at have en klar politisk prioritet. Det tyder på, at den almindelige borger med ukomplicerede sager har oplevet et serviceløft med etableringen af borgerservicecentrene, siger forskningsleder Lene Holm Pedersen, som står bag undersøgelsen.
Ingen særlig hjælp til svære sager
Borgerservicecentrene har altså været en gevinst for folk med lette sager og god tid. Men kun ganske få kommuner har lavet servicetiltag, der er målrettet borgere med komplicerede sager eller borgere, som er i konflikt med systemet.
I Københavns Kommune har man for eksempel oprettet en ombudsmandslignende funktion, Borgerrådgiveren, hvor der er mulighed for at klage over sagsbehandlingen, personalets optræden og udførelsen af praktiske opgaver. Men kun 16 % af kommunerne i AKF's undersøgelse svarer, at der findes en tilsvarende instans i deres kommune.
- Man kan på den baggrund spørge, hvilken borger der egentlig er kommet i centrum i forbindelse med etableringen af borgerservicecentre i kommunerne? siger forskningsleder Lene Holm Pedersen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
