Barnets Reform vedtaget med bredt flertal

Af Morten Uhrenholdt

FOLKETINGET: Det blev som ventet et meget bredt flertal, der stemte for Barnets Reform, da Folketinget fredag - på tingets sidste ordinære arbejdsdag - vedtog loven.

Men loven er der taget et skridt i retning af at sikre udsatte børns stilling i samfundet og sikre dem en barndom med udviklingsmuligheder og trivsel. Barnets Reform blev født som en politisk aftale mellem satspulje-partierne ved forhandlingerne af fordelingen af dette års midler.

Aftalen udmøntes med en række centrale initiativer samt det netop vedtagne lovforslag, hvis overordnede målsætning er at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Loven træder i kraft ved årsskiftet.

Elementerne i loven er - som socialministeren i stikordsform formulerede det ved forelæggelsen - en række ændringer som sigter på at styrke den tidlige indsats, børns rettigheder og kvaliteten i indsatsen:

Tryghed i opvæksten

• Der gives mulighed for at oprette ny type af plejefamilier (kommunale plejefamilier)
• Plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision
• Fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier

Børn og unges klagerettigheder

• Nedsættelse af børn og unges klagealder fra 15 til 12 år
• Pligt til at høre anbringelsessteder ved f.eks. afgørelse om hjemgivelse
• Udvidelse af Ankestyrelsens egendriftskompetence

Tidlig indsats

• Ny adgang for fagpersoner til at udveksle oplysninger om rent private forhold om børn og unge (SSD-modellen)
• Tydeliggørelse af underretningspligten for fagpersoner

Kvalitet i indsatsen

• Styrkelse af kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder
• Et styrket efterværn for tidligere anbragte unge

Selv om der altså står et meget bredt flertal bag loven, så har der ikke manglet politiske dueller under arbejdet med loven. Og oppositionen, S, SF, Radikale og Enhedslisten, har klart markeret, at de ikke mener, reformen går vidt nok. 

Mette Frederiksen (S) sagde under 1. behandlingen, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter lovforslaget, men: 

- Der er tale om gode ændringer af den sociale lovgivning, men jeg vil samtidig gerne sige, at vi kun betragter det som et enkelt skridt på vejen til en bedre og stærkere børnelovgivning i Danmark...

...At kalde det her lovforslag for Barnets Reform synes vi fortsat er en sproglig tilsnigelse. Sagen fra Brønderslev og andre konkrete sager om groft omsorgssvigt af børn viser os, at der er systemfejl i den sociale lovgivning. Det er forkert, at den enkelte kommune står med stort set alle udgifter på det sociale område, og den her lovgivning og det her lovforslag retter ikke op på det problem. Derfor vil vi også i fremtiden, er jeg bange for, komme til at se, at der er børn, der burde blive anbragt uden for hjemmet, som ikke bliver det på grund af den kommunale økonomi.

Sagde altså Mette Frederiksen, der varslede et beslutningsforslag fra den samlede opposition 'som har til formål at få analyseret det økonomiske grundlag for anbringelsesområdet, bl.a. med henblik på at få lavet en refusionsordning, sådan at økonomiske hensyn aldrig står over barnets tarv.' 

SF rejste bl.a. spørgsmålet om efterværn - altså spørgsmålet om at kunne støtte en ung, der som barn har været anbragt, og derfor ikke har nogen naturlig familie som opbakning i de unge år, hvor der er en oplagt risiko for kriminalitet, stofmisbrug o.lign.

Her er der dog enighed mellem opposition og regering om, at det spørgsmål skal tages op efter sommerferien.

SF rejste også spørgsmålet om de såkaldte 'normadefamilier'.
Özlem Cekic (SF) sagde under 1. behandlingen:

Det andet, 'Barnets Reform' heller ikke kommer til at ændre, vedrører hele diskussionen om nomadefamilierne. Kommunerne eksporterer udgifterne til hinanden, i håb om at sagen bliver glemt og at det ikke er dem, der kommer til at hænge på den. Der har vi jo fra SF's side foreslået, at man skulle have et sammenhængende it-system, så man på den måde sikrede, at de her oplysninger ikke gik tabt, og at man sørgede for, at oplysningerne kom korrekt og hurtigt frem.

De Radikale var inde på de samme punkter, hvor man kunne have gået videre. Men partiet støtter loven. Anne Marie Geisler Andersen sagde:

- I Det Radikale Venstre er vi især glade for, at forslaget betyder, at fagpersoners underretningspligt styrkes, at en underretter kan få oplyst af kommunen, om der bliver foretaget noget på baggrund af dennes underretning, at plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision, samt at der åbnes for en ny type plejefamilie.

Og hun sluttede:

Aftalen om 'Barnets Reform' er samlet set et skridt i den rigtige retning for at forbedre indsatsen over for udsatte børn og unge. Men aftalen levner fortsat rum for forbedringer, ikke mindst af økonomien bag anbringelserne. Hele vejen igennem har vi fremhævet, at det var bydende nødvendigt at få set på den samlede økonomi på anbringelsesområdet. Desværre stod vi i oppositionen alene med dette ønske, men det betyder ikke, at det stopper her.

Loven træder i kraft 1. januar 2011.

Se liste over samtlige initiativer i Barnets Reform