
KØGE: Tommy Kamp var tiltalt for bedrageri over for to café-ejere, og sagen skulle være begyndt på mandag. Men ifølge Politikens oplysninger opgiver Midt- og Vestsjællands Politi nu sagen. De to cafeejere var også tiltalt, nemlig for forsøg på bestikkelse af Tommy Kamp, som de mente havde mulighed for at hjælpe dem til en tilladelse til udeservering.
De to caféejere skiftede for nylig forsvarere, der inden for de seneste uger har stillet sig uforstående for, at der overhovedet er en sag. De har henvist til, at de to caféejere godt var klar over - og har forklaret politiet - at Tommy Kamp ikke var i en position, hvor han kunne afgøre, om de skulle have en udeservering, kun at han måske havde mulighed for at påvirke beslutningen som en slags lobbyist. Og derfor mener advokaterne, at der ikke var grundlag for at tiltale deres klienter for forsøg på bestikkelse, skriver Politiken
De har også påpeget, at Tommy Kamp ikke var tiltalt for at modtage bestikkelse, netop fordi han ikke havde 'bestemmende indflydelse' på en udeserveringstilladelse. Kamp var derimod tiltalt for bedrageri, fordi han ifølge politiet havde ladet caféejerne få det indtryk, at han kunne skaffe dem udeserveringen. Og på den konto havde han gennem fire år spist mange gratis måltider på Vanilla, bl.a. sammen med Henrik Sass, samt modtaget en række gaver, bl.a. en dyr cykel, tøj, leje af sommerhus, udlandsrejser og en varmepumpe.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.