dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ansøgningsfrist for nye ådalsprojekter forlænges

På grund af corona-situationen forlænge Miljøstyrelsen ansøgningsfristen til den nye tilskudsordning til helhedsprojekter.
16. MAR 2020 13.30

Fristen for at søge om tilskud til helhedsprojekter forlænges med 14 dage til den 30. april.

Tilskudsordningen er målrettet vandløb, som er særligt klimafølsomme, og hvor indsatsen både gavner natur, vandmiljø, klimatilpasning og fremtidssikret landbrugsdrift.

Det kan være projekter, hvor rørlagte vandløb åbnes, og vandet tillades at stige op på omkringliggende marker, når det regner kraftigt. Når vandet holdes tilbage på kontrolleret vis forsinkes afstrømningen, så boliger og andre samfundsværdier beskyttes mod oversvømmelser.

Der er i alt afsat 12,1 mio. kr. til helhedsprojekter i 2020, som kan søges af kommunerne.

For at komme i betragtning til tilskud skal helhedsprojektet blandt andet leve op til følgende:

Indsatsen skal være placeret i et vandløbssystem, hvor der enten er vedvarende eller gentagne oversvømmelser, som har haft betydelig tabsgivende skadevirkning i forhold til bebyggelse, infrastruktur og/eller dyrkningsflader. Projektet skal således reducere risikoen for oversvømmelser.

Projektet involverer som minimum to kommuner i et vandløbssystem. Der skal være en vurderet klimatilpasningseffekt, forbedret miljøtilstand for vandløb og fremtidssikring af landbrugsdrift i de kommuner, der indgår i projektet. 

Projektet skal omfatte mindst et af følgende to virkemidler i vandplanlægningen: restaurering af hele ådale eller etablering af miniådale med genslyngning.

Se hele beskrivelsen af ordningen og kravene

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ansoegningsfrist-for-nye-aadalsprojekter-forlaenges

GDPR