Ankestyrelse afviser at tage stilling til plejebørn under udstationering

En plejefamilie fik afslag på at tage deres plejebarn med sig under en ti måneder lang udstationering. Familien ankede afgørelsen til Ankestyrelsen, som dog ikke vil behandle afgørelse.
2. JAN 2020 8.19

Ankestyrelsen har i en ny afgørelse valgt at afvise at tage stilling i en klagesag, om hvorvidt en plejefamilie måtte tage deres plejebarn med sig under en ti måneder lang udstationering i udlandet.

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er en sag, der kan afgøres under serviceloven, hvorfor den ikke kan afgøre sagen. 

Sagen blev ellers bragt for Ankestyrelsen, da en plejefamilie havde fået afslag på at tage deres plejebarn med til udlandet under en ti måneder lang udstationering. Kommunen afviste dette, da man ikke ville kunne gennemføre tilsyn blandt andet. Afgørelsen blev  anket til styrelsen. 

Kommunen mente desuden, at plejefamilien ikke var klageberettigede, idet kommunen vurderede, at plejefamilien ikke var part i anbringelsessagen, hvilket Ankestyrelsen var enig i. Afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser er ikke en afgørelse om hjælp til plejefamilien, men til forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om en afgørelse, som ikke kan efterprøves af de sociale klageinstanser, da vilkårene for plejefamilier ikke er reguleret i serviceloven, men beror på en aftale mellem familien og kommunen. Derfor kan afgørelsen ikke påklages til Ankestyrelsen.

Læse hele afgørelsen her.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt