Alvorlig kritik af to ministerier i Sass-sag

På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer at vide, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Han fik vist et notat med de oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, der lå til grund for beslutningen, og han blev samtidig pålagt tavshedspligt. I den forbindelse begik myndighederne meget væsentlige fejl, konkluderer Folketingets Ombudsmand i dag.

- Også Henrik Sass Larsen har naturligvis krav på, at myndighederne følger almindelige spilleregler og sikrer klarhed om den enkeltes retsstilling. Det er ikke sket i denne sag, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Og overskriften på ombudsmandens udtalelse lyder ' Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag'.

Savner skriftlighed
Ombudsmanden accepterer, at forvaltningslovens betingelser for at give Henrik Sass Larsen et tavshedspålæg var opfyldt, selv om han i udtalelsen giver udtryk for en vis tvivl på dette punkt.

Han kalder det imidlertid meget kritisabelt, at pålægget alene blev givet mundtligt, og at der heller ikke på anden måde findes skriftlig dokumentation for pålægget. Ombudsmanden siger også, at det må anses for særdeles tvivlsomt, om pålægget under disse omstændigheder kan håndhæves over for Henrik Sass Larsen.

- Overtræder en borger et tavshedspålæg, kan det straffes med fængsel i op til to år. Derfor er det afgørende, at borgeren ikke er i tvivl om pålæggets eksistens og om dets præcise indhold og rækkevidde. Det kan kun sikres ved, at pålægget bliver givet skriftligt, for ellers kan der let opstå tvivl om, hvad der må siges og ikke siges, siger Jørgen Steen Sørensen.

Gælder det mon stadig?
Ombudsmanden henviser også til, at de to ministerier måtte forudse, at Henrik Sass Larsen efterfølgende ville blive udsat for et stort pres fra offentligheden for at fortælle, hvad der var baggrunden for, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes (og derfor måtte trække sig som ministerkandidat i den kommende regering).

 - Henrik Sass Larsen var i en helt usædvanlig situation og under voldsomt pres for at offentliggøre oplysningerne. Det understreger, at der var et helt særligt behov for at sikre klarhed om hans retsstilling, siger Jørgen Steen Sørensen.

Statsministeriet og Justitsministeriet har ikke selv givet udtryk for, at der var problemer i deres fremgangsmåde over for Henrik Sass Larsen. Derfor har Ombudsmanden nu bedt myndighederne om at genoverveje sagen.

- Statsministeriet og Justitsministeriet bør nu forklare Henrik Sass Larsen, om de stadig mener, at tavshedspålægget er gyldigt, siger Jørgen Steen Sørensen.

Han har bedt Henrik Sass Larsen afvente myndighedernes svar, inden han eventuelt retter henvendelse til ombudsmanden igen. Ombudsmanden har bedt Statsministeriet og Justitsministeriet om selv at blive underrettet om resultatet af myndighedernes overvejelser.

Kritik af afslag på aktindsigt
Godt en uge efter mødet i Statsministeriet bad Henrik Sass Larsen Justitsministeriet om en kopi af notatet med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, som han på mødet havde fået forevist. Ministeriet afslog Henrik Sass Larsens anmodning. Henrik Sass Larsen har også klaget til ombudsmanden over dette forhold.

Ombudsmanden accepterer, at Justitsministeriet ikke havde pligt til at udlevere en kopi af notatet, men han mener, at Justitsministeriets afgørelse var affattet på en uheldig og uklar måde. Han siger også, at ministeriet burde have overvejet, om Henrik Sass Larsen i stedet kunne få lov at gennemse notatet igen. Ombudsmanden henviser Henrik Sass Larsen til at rette henvendelse til Justitsministeriet, hvis han fortsat er interesseret i at få notatet at se.

Ombudsmanden betegner samlet set Justitsministeriets behandling af Henrik Sass Larsens anmodning om aktindsigt som beklagelig.