Allerede nu kan man brevstemme til folketingsvalget og frem til fredag 20. marts.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Torsdag udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg.
Hvis man som borger ønsker at brevstemme, vil det være muligt på Borgerservicecenteret allerede fra 26. februar.
I nogle kommuner er det også muligt at brevstemme på biblioteker og andre lokationer.
Hvis man som borger er i tvivl, kan man undersøge det på sin kommunes hjemmeside.
Det er muligt for alle borgere at brevstemme.
Når man skal brevstemme, er det vigtigt at huske legitimation - for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort.
På brevstemmestederne vil der være en række hjælpemidler, som gør stemmeprocessen nemmere.
Der vil være lup, tykkere kuglepenne og hæve-sænke-borde. På mindst ét brevvalgsted vil der desuden være et særligt forstørrelsesapparat kaldet CCTV.
Hvis man brevstemmer, vil det ikke være muligt at stemme på selve valgdagen, som finder sted 24. marts.
Hvis man er udenlandsdansker, kan man stemme på enhver dansk repræsentation, hvilket tæller de danske ambassader og konsulater.
Indlagte, indsatte og beboere på afsidesliggende øer uden valgsteder brevstemmer alle.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















