Alle Morsø-politikere får nu fortrolige fyrings-detaljer
MORSØ: Ikke kun økonomiudvalget, men alle i byrådet har ret til at kende indholdet af det notat, der ligger bag afskedigelsen af kommunaldirektøren i Morsø Kommune. Det har borgmester Hans Ejner Berthelsen (V) nu måttet erkende.
Det fremgår nemlig af den kommunale styrelseslovs § 9, at 'Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration.'
Og den paragraf havde byrådsmedlemmet Niels K. Østergaard (S) fundet frem, efter at han på et lukket byrådsmøde 9. maj kun meget sparsomt fik oplysninger om fyringen af kommunaldirektør Anders Jørgensen - efter blot fire måneder i jobbet.
Fortrolighed
Ifølge Nordjyske nægtede borgmesteren på det lukkede byrådsmøde at gå i detaljer om utilfredsheden med kommunaldirektør. Men Østergaard var ikke tilfreds med, at han ikke kunne få samme oplysninger som politikerne i økonomiudvalget og bad sin partifælle Lauge Larsen (S) tage den sag op i økonomiudvalget, som nu har haft møde onsdag.
Her kunne hele udvalget tage til efterretning, hvordan styrelsesloven er helt klar på det punkt. Og det fremgår af sagen, at 'Notatet som ligger til grund for afskedigelsessagen og godkendt i Økonomiudvalget 21. april 2016 er omfattet af bestemmelsen i § 9, stk. 1, trods det hører til en personalesag, notatet vil være omfattet af fuld fortrolighed.
Det var dermed ikke i orden at gøre forskel på byrådsmedlemmerne på det punkt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.