dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aldrig før så mange kvinder på kommunale chefposter

Andelen af kvinder på de øverste chefniveauer i kommunerne er steget uafbrudt i ni år, og er nu oppe på 45 pct.
7. MAR 2017 20.57

Kvindernes andel af de øverste kommunale chefposter har aldrig været højere. Ud af de i alt ca. 2.700 kommunale lederjob på topniveau - fx kommunaldirektører og forvaltningschefer samt niveauet lige under, som fx centerchefer - er 45 pct. besat af en kvinde.

I 2008 var andelen på 34 pct. Det viser en opgørelse fra FTF foretaget på baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Det næste cheflag over mellemlederniveau, som består af ca. 18.000 ledere som fx skoleledere, har altid haft en overvægt af kvinder, men også her er andelen steget stille og roligt, nemlig fra ca. 67 pct. i 2008 til 69 pct. i dag.

Samlet bestrider kvinderne to tredjedele af alle de ca. 20.800 chefposter over mellemlederniveau i kommunerne. Det skal ses i forhold til, at 77 pct. af samtlige kommunalt ansatte er kvinder.

I regionerne har en noget mindre del af de mange kvindeligt ansatte (79 pct. af samtlige) et job over mellemlederniveau: Nemlig kun 56 pct. Og tallet har stort set ikke har ændret sig de sidste ni år.

Ulige løn
De flere og flere kvinder på de øverste chefniveauer får dog stadig ikke helt det samme i løn som deres mandlige kolleger - selv om lønforskellen stille og roligt skrumper ind hvert år. Kvinder på allerøverste topchefniveau i kommunerne får såledeles 96 pct. i løn af mænd på samme niveau.

Kvinder på næste chefniveau som fx centerchefer har med 99 pct. næsten indhentet mændene, mens kvinderne i det store ledelseslag lige over mellemlederne får 93 pct.

Opgørelsen operer med tre niveauer af kommunale chefer:
Topchefer: Kommunaldirektører, forvaltningschefer og -direktørerer. I alt 427 personer
Chefer, niveau 2: I lønteknisk sammenhæng kaldet 'andre chefer', omfatter fx centerchefer. I alt 2.313 personer
Ledere: Omfatter en lang række forskellige institutionsledere med skoleledere som største grupper, og fx beredskabschefer, halinspektører. I alt 18.127 personer.

De ca. 7.256 kommunale mellemledere, som fx souschefer i dagtilbud er ikke omfattet af denne beregning. 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aldrig-for-sa-mange-kvinder-pa-kommunale-chefposter

GDPR