- Nu nedsætter vi en arbejdsgruppe, der skal kigge på det samlede akutsystem. Arbejdsgruppen skal identificere muligheder og barrierer for et sammenhængende system, men også udpege og prioritere de områder, hvor der særligt skal sættes ind. Vi lægger op til, at gruppen skal arbejde hurtigt, så vi kan få en afrapportering inden udgangen af 2009, siger administrerende direktør i Danske Regioner Per Okkels.
Regionerne har allerede fokus på udviklingen af et sammenhængende akutsystem. Etableringen af de nye store akutmodtagelser er nemlig startskuddet på udviklingen af en fremtidssikret akutstruktur, hvor tryghed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd med kvalitet og effektivitet, oplyser Danske Regioner.
- Men det er ikke nogen enkel opgave. Der er en del ømme tæer og ligtorne, man kan komme til at træde på. Et tættere samspil med de praktiserende læger er ikke noget, vi bare lige kan beslutte i regionerne - det er jo forhandlingsstof. Rigspolitiet har også nogle holdninger til hvem, der skal være i den anden ende af 112-opkaldene. Vi har i mange sammenhænge påpeget, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det var sundhedsfaglige personer, der modtog opkaldene og ikke politifolk, siger Per Okkels og tilføjer:
- Og så er der jo den udfordring, der knytter sig til at samle de akutte modtagelser ca. 25 steder i landet. Det giver nogle lange afstande for borgere i dele af landet. Hvis de skal føle sig trygge, så kræver det, at vi får udviklet og tilpasset de præhospitale tilbud.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.