

MARIAGERFJORD: Fra 2016 takker de gamle på rådhuset i Hobro af. Kommunaldirektør Niels Højgaard og direktør Jørgen Basballe stopper begge - og der vil blive ansat en ny kommunaldirektør. Den tredje direktør Jens Nørgaard stopper i foråret 2017 og skal afløses af en ny direktør, og fremover skal direktionen bestå af fire medlemmer, oplyser kommunen.
De to veteraners pensionering er et led i det generationsskifte, der er aftalt med byrådet tilbage i oktober 2014. Velvidende at de tre direktører, som udgjorde den øverste ledelse, alle ville ramme pensionsalderen nogenlunde samtidigt, blev der ansat to nye, som kunne være med til at sikre en fornuftig overgang og føre stafetten videre. I 2015 kom velfærdsdirektør Peter Rasmussen og økonomidirektør Kim Jakobsen til.
Niels Højgaard, 63 år, går på pension den 30. juni 2016, blev som 38-årig ansat som kommunaldirektør i Mariager Kommune og fortsatte derfra 25 år som topleder. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev han vicekommunaldirektør for Mariagerfjord Kommune og sidenhen kommunaldirektør i 2010. De fire kommuner som blev til Mariagerfjord Kommune var henholdsvis Mariager (uden Havndal), Hobro, Hadsund og Arden.
Jørgen Basballe, 64 år, kom i 1979 til Hobro Kommune som planlægningskonsulent og har været i det kommunale lige siden. Han var kortvarigt konstitueret kommunaldirektør op til kommunesammenlægningen i 2007 og blev ellers direktør i Mariagerfjord Kommune i 2007 med Arbejdsmarked, Kultur & Fritid og Teknik & Miljø som ansvarsområde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.