Både byrådsmedlemmer og embedsmænd er stærkt bekymrede. Der må gøres noget, og det haster. Ellers ender det med, at fremtidens plejekrævende ældre må kigge langt efter et par varme og kyndige hænder. Lige nu er der i Århus Kommune 50 ubesatte stillinger i ældresektoren. Stillinger, som det er meget svært at få besat. Det betyder, at man i hjemmeplejen og ude på lokalcentrene må trække på vikarhjælp i ret stort omfang.
- Og det er ikke en holdbar situation. Dels er det dyrt, og dels går det ud over kontinuiteten. Ældre borgere møder alt for mange forskellige hjælpere, siger byrådsmedlem Margrethe Bogner (S), formand for udvalget for Sundhed og Omsorg.
Ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF) erkender problemerne og siger, at forvaltningen er i gang med at lave en rekrutteringsplan sammen med FOA. Formålet er at gøre arbejdet som social- og sundhedsassistent mere attraktivt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.