Regeringens har lanceret finansloven for 2010 som en vækstpakke med øgede offentlige investeringer på op mod 10 milliarder, men der er vanen tro tale om akkumulerede tal for flere år, der indregner allerede vedtagne initiativer, lyder det fra AE.
Ser man konkret på tallene i regeringens finanslovsudspil, er der lang vej til AEs og De Økonomiske Vismænds anbefalinger om et investeringsløft i 2010.
Samtidig er der ingen nye initiativer i Finansloven til at modgå den meget alvorlige økonomiske situation med kraftigt stigende ledighed.
AE anbefaler en vækstpakke med fokus på rentable og relevante offentlige investeringer for 30 mia. kr. over to år, hvilket er på linje med Vismændenes anbefaling i forårsrapporten 2009.
Analysen viser, at
* Med AEs og Vismændenes anbefaling skal investeringsniveauet i 2010 nå op på godt 53½ mia. kr. i 2010. Men i regeringens finanslovsforslag for 2010, når investeringsniveauet kun op på 43 mia. kr. Der mangler altså stadig nye investeringer på yderligere 10 mia. kr., før at finanslovsforslaget er på linje med AEs og Vismændenes anbefaling.
* Regeringens retorik om, at der fremrykkes for 10 mia. kr. offentlige investeringer, dækker over akkumulerede tal for 2009 og 2010, der indregner allerede vedtagne initiativer herunder trafikplan og løft i det kommunale anlægsloft.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.