dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kopperne kan pantes i 40 maskiner, som er placeret rundt i bybilledet.
Aarhus Kommune

Aarhusianerne har pantet 750.000 genbrugskopper på ét år

Efter et år med genbrugskopper er returraten 87 pct., og ni ud af ti aarhusianere kender til Reuseable-systemet.
15. JAN 2025 7.08

AARHUS: 7.500 affaldsspande fyldt med engangskopper. Så meget mindre affald har aarhusianerne produceret efter et år med genbrugskopper, som kan pantes. Samlet set har aarhusianerne pantet 750.000 reuseable-kopper.

På landsplan plan bruger danskerne 300 mio. engangskopper årligt, og 750.000 kan derfor lyde som en dråbe vand i et stort hav, men ifølge rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K) er der stor interesse for det aarhusianske projekt.

- Aarhus understøtter en udvikling mod mere standardiserede genbrugsløsninger, og vi oplever en stor national og international interesse for projektet. Jeg håber, at vores erfaringer kan bidrage positivt til f.eks. det nationale partnerskab for genbrugsemballage, om der netop er afsat midler til på finansloven, siger han.

Genbrugt 44 gange

I gennemsnit bliver der pantet 2.500 genbrugskopper og -krus om dagen, og hele 87 pct. af de solgte kopper bliver pantet igen. Til sammenligning er returraten på dåser og flasker med pant på 92 pct.

- Hver kop har et unikt serienummer, og derfor kan vi følge dens rejse. Den kop, der er blevet genbrugt mest, er blevet pantet og vasket 44 gange, og man kan ikke se forskel på den og en ubrugt kop. Det næste skridt er at udvide forsøget til flere typer af engangsemballage, siger Kim Gulvad Svendsen, der er bylivschef i kommunen.

Derudover viser en ny undersøgelse, at knap ni ud af ti aarhusianere kender til Reuseable-systemet med genbrugskopperne, og 39 pct. har prøvet at pante mindst én gang. Ikke mindst er 84 pct. af brugerne tilfredse eller meget tilfredse med systemet.

Aarhus Kommune lancerede i samarbejde med TOMRA den 17. januar 2024 verdens første automatiserede pantsystem til to go-kopper som et treårigt pilotprojekt. Brugerne betaler fem kroner for en kop, som de får tilbage, når den pantes i en af de 40 pantmaskiner i byen.

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhusianerne-har-pantet-750-000-genbrugskopper-paa-et-aar

GDPR