dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Aalborg fremme i skoene med genbrugsplast i fjernvarmerør

KORT NYT12. AUG 2020 12.31

AALBORG: Aalborg Forsyning søsætter i dag et pilotprojekt med brug af genbrugsplast i ledningsnettet - i tæt samarbejde med rørvirksomheden Logstor. Ifølge selskabet bliver Storvorde og Sejlflod første sted i verden, hvor man i stor skala benytter genbrugsplast i fjernvarmenettet, oplyser forsyningsselskabet.

I knap 30 kilometer ledningsnet over de kommende to år skal fjernvarmerørenes ydre plastkappe fremstilles af 100 pct. genbrugsplast. I alt skal der bruges cirka 100 ton genbrugsplast, og ifølge Lasse P. N. Olsen (EL), bestyrelsesformand for Aalborg Forsynings energidivision, er det ambitionen, at rør med genbrugsplast skal bruges i alle fremtidige fjernvarmeprojekter.

 Der er tale om en miljøbesparelse på minimum 160 ton CO2, som produktionen af 100 ton nyt plastikmateriale ellers ville udlede.

ka