Odense vil tilbyde kurser i rottebekæmpelse

KORT NYT17. JAN 2019 10.42

ODENSE: Odense Kommune vil nu tilbyde landmænd, husejere og viceværter et kursus, der giver autorisation til bekæmpelse af rotter, oplyser TV2 Fyn.

Kursisterne skal blandt andet lære om rotters biologi og særlige kendetegn og vil blive undervist i forebyggelse og bekæmpelse i praksis. Efter en prøve kan kursisterne få en såkaldt R2-autorisation til at bekæmpe rotter i op til fem år.

Det er et krav for at blive optaget på rottekurset, at man i forvejen har gennemført uddannelse eller kursus om kemikalier, personlige værnemidler, arbejdsmiljø og læsning og forståelse af etiketter. Borgere, der er blevet R2-autoriseret i rottebekæmpelse vil løbende blive kontrolleret af kommunen gennem stikprøvekontroller.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt