Danske elever får topkarakter i EU

Den danske folkeskole er konstant udsat for kritik. Men blandt 28 EU-lande og yderligere fem lande indtager Danmark en solid fjerdeplads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag. 

Det viser EU-Kommissionens årlige tilstandsrapport om uddannelse, der blandt andet bygger på testresultater fra Pisa og Eurostat. Det skriver Politiken tirsdag.

Det danske uddannelsessystem er på en række centrale punkter bedre end gennemsnittet af EU-lande og, kunne man sige, bedre end sit rygte. Det vurderer Lars Qvortrup, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

- Der har bredt sig en uddannelsespessimisme i Danmark, som ikke er velbegrundet, siger han til Politiken.

Eflerlyser mere nuanceret billede
I EU-rapporten overgås Danmark kun af Estland, Finland og Irland, og den er ifølge Danmarks Lærerforening et billede på, at man skal se mere nuanceret på den danske folkeskole i den offentlige debat.

- Igennem de seneste 15 til 20 år har vi oplevet, at der er blevet tegnet et skræmmebillede af de danske elever i folkeskolen, siger formand Anders Bondo Christensen.

- Her har vi en undersøgelse, der viser et helt andet billede. Derfor er det vigtigt, at man bruger de internationale undersøgelser på en anden måde, end vi har gjort hidtil, siger han.

Når det gælder andelen af lavt præsterende elever, ligger vi også godt og under EU-gennemsnittet med kun otte pct., der kæmper med evnerne i både læsning, matematik og naturfag. 

15 pct. har vanskeligt ved at læse, 13,6 pct. har svært ved matematik, og 15,9 pct. har problemer med naturfag. Det er en forbedring siden 2014. Den gode placering går igen i stort set alle rapportens parametre, der også måler og vejer resten af uddannelsessystemet.

Kommer samtidig med justering af reform
Rapporten udkommer samtidig ved, at regeringen er ved at forhandle en justering af skolereformen. 

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ønsker ikke at kommentere resultatet overfor Politiken. I en mail skriver hun, at formålet med forhandlingerne ikke er at lave en ny reform af folkeskolen, men at ansvarlige politikere heller ikke kan 'sidde på hænderne', når der ikke er set 'fremgang på de ambitiøse reformmål'.

Der er også steder, hvor systemet halter, påpeger rapporten. Det fremgår blandt andet, at unge med indvandrerbaggrund halter alvorligt efter.

Ritzau