
HVIDOVRE: Fængselsdommen over Hvidovre Kommunes tidligere personalechef Per Krog er anket til Østre Landsret, oplyser den dømte selv til Hvidovre Avis. Han kalder dommen på et år og ni måneders ubetinget fængsel for groft mandatsvig 'urimelig og meget hård'.
Den tidligere personalechef blev i december kendt skyldig af en enig domsmandsret, der ydermere udmålte en strengere straf, end anklageren havde krævet. Retten fandt, at der var tale om et groft forhold med skærpende omstændigheder, blandt andet ved at Per Krog i mange år har indtaget en ledende og meget betroet stilling, og ved at der var tale om en lang række forskelligartede misbrug til betydelige beløb og over en lang periode.
Uregelmæssighederne blev opdaget i forbindelse med, at Per Krog selv lagde an til at gå på pension. Overdragelsesforretningerne i den forbindelse bragte overtrædelser af kommunens regler for indkøb og personalegoder for dagen og førte til, at han i stedet for pensionering i god ro og orden blev tjenestefritaget og politianmeldt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.