Dømte bandekriminelle sættes ned på laveste offentlige ydelser

Fra nytår skal dømte bandekriminelle belave sig på, at de oveni straffen får tre års karantæne fra offentlige ydelser, der ligger over niveauet for integrationsydelse. En lovændring med det indhold er torsdag vedtaget i Folketinget med stemmer fra regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og de Konservative samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Karantænen betyder, at bandekriminelle i tre år efter udstået straf bliver udelukket fra en række forsikringsbaserede ydelser som fx dagpenge i en periode på tre år og højst kan modtage ydelser som kontanthjælp og førtidspension på niveau med integrationsydelsen, som er den lavest mulige ydelse. Også efter de tre år vil karantænen have effekt, nemlig ved at karantæneperioden ikke medregnes ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Lovændringer stiller også dømte bandekriminelle dårligere end andre i forhold til tilbagebetalingspligt for forskellige sociale ydelser. Tilsammen skal ændringerne gøre det mindre tillokkende for svage sjæle at lade sig friste til en tilværelse som bandekriminel.

- Vi bliver nødt til at markere, at banders adfærd ikke er noget, vi som samfund kan acceptere. Det er kun rimeligt, at man ryger ned på den lavest mulige ydelse og helt bliver udelukket fra en række offentlige ydelser i tre år, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en kommentar. 

Som bandekriminelle regnes personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden frihedberøvelse efter straffelovens såkaldte bandeparagraf, der giver mulighed for at fordoble en given straf for vold, trusler, afpresning og lignende lovovertrædelser. Lovændringen er en del af sidste års finanslovaftale mellem regeringen og DF, men også S tilsluttede sig og stemte for i Folketinget torsdag.

mk