
FAXE: Det bliver en helt uprøvet lokalpolitiker, der skal være borgmester i Faxe.
Ifølge Faxenyt er Ole Vive (V) den nye mand for bordenden, og han har allieret sig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Borgerlisten. Bag konstitueringen står 14 mandater.
I november 2016 troede Venstre i Faxe, at de havde fundet sin spidskandidat i form af Dorte Nybjerg, der også var spids ved KV13. Hun trak sig i mellemtiden igen, og den nye spids blev altså Ole Vive, der er ny i byrådssammenhæng.
Foruden borgmesterposten får Venstre to udvalgsformandsposter, nemlig Senior og Sundhedsudvalget og Socialudvalget. DF får formandsposten i to udvalg: Teknik- og miljøudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Desuden får de formandsposten i Faxe Forsyning.
Borgerlisten får formandsposten i Plan og kulturudvalget. Det bliver tidligere borgmester Rene Tuekær. Marianne Ørgaard bliver 1. viceborgmester og formand for Børn- og ungeudvalget. Liberal Alliance får formandsposten i udvalget for Børn og Læring.
Uden for konstitueringen står således K, S, SF og EL.
S 8 (6), V 7 (7), DF 4 (3), Borgerlisten 2 (4), K 1 (2), EL 1 (2), SF 1 (1), LA 1 (0).
Se KMD-valgtallene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.