Er demokratiet kuppet i KL?

Som næstformand i KL’s Børne- og kulturudvalg er jeg noget rystet over, at KL-direktør Arne Eggert sammen med formand for udvalget Anna Mee Allerslev (R) offentligt melder ud, at KL vil ændre i folkeskolens formålsparagraf.

At ændre formålsparagraffen har aldrig været et punkt på vores udvalgsmøder, men har været drøftet uformelt flere gange, uden at noget er ført til referat.

Som jeg ser det, har Arne Eggert og Anna Mee, med deres klare og tydelige udmelding om at ville ændre formålsparagraffen, profileret sig selv og hinanden, og truffet en beslutning uden politisk mandat i vores udvalg.

Personligt er jeg slet ikke enig i, at formålsparagraffen bør ændres, og synes der er graverende problemer at tage fat i: Eksempelvis den voldsomme stigning af skoletrætte børn, som synes skoledagen er alt for lang og stigningen af forældre, som vælger friskoler og privatskoler frem for folkeskoler.

Det kunne også være, at vi i KL burde kigge på, om vi kan hæve kvaliteten i folkeskolen ved at give eleverne en velforberedt undervisning og give lærerne tid til forældresamarbejde og det fundamentale arbejde med inklusion, relationer og klassekulturen.

Vi har mange udfordringer, og jeg tror på, at mange af de problemer vi ser hos børn og unge stammer fra den voldsomme overstyring og kontrol af børnelivet som bl.a. KL har været foregangsmand for. Folkeskolen er i mange år blevet styret alt for stramt, med konstante krav om udvikling og implementering af nye tiltag, samtidig med, at man har sparet på udgifterne.

Det går ikke kun ud over lærernes arbejdsvilkår og arbejdsglæde, men også ud over vores børn, som oplever en dårligere kvalitet i undervisningen, en alt for lang skoledag og et helt urealistisk forventningspres som ikke hænger sammen med den virkelighed eleverne lever i.

Vi er i KL, ude i de enkelte kommuner og i Folketinget nødt til at indse, at vi skal have tillid til, at den enkelte skole og den enkelte lærer bedst ved, hvordan man driver skole, og give dem mere frihed til at undervise vores børn.

Overstyring
KL’s mission er, at KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati, men som nyindtrådt næstformand i KL’s Børne- og Kulturudvalg oplever jeg, at der ikke bliver lyttet til hverken børn, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, forskere eller politikere, når der bliver sat spørgsmålstegn ved de lange skoledage, folkeskolereformens implementering, målstyret undervisning, fejlslagen inklusion, nationale test, og at folkeskolereformen er finansieret vha. et lovindgreb, hvor man pålagde lærerne at undervise mere, selv om det har skadet kvaliteten af undervisningen voldsomt.

Jeg oplever desværre et KL som er alt andet end demokratisk, men som snarere opfører sig som en totalitær stat i staten. KL fremstår med en alt for voldsom overstyring og kontrol, som fratager den enkelte lærer muligheden for at gøre sit bedste og dermed skader vores børns muligheder for at trives og udvikle sig til mennesker med hjerte, hjerne og kritisk sans.

Hvis vi skal tage KL alvorligt som en organisation der repræsenterer kommunerne, må Arne Eggert og Anne Mee Allerslev (R) korrigere fejlopfattelsen af, at deres udmeldinger kommer med et demokratisk mandat.

Intet mandat
De har nemlig ikke haft demokratisk mandat fra Børne- og Kulturudvalget til at udtale sig om formålsparagraffen, som de har gjort.

I det hele taget er det ofte svært at få øje på KL som en demokratisk organisation. Jeg oplever meget lidt plads til forskellige holdninger i KL og jeg oplever, at man ønsker fuld enighed om mange ting bl.a. skoledagens længde. En åben og fri demokratisk dialog er præcis det modsatte af fuld enighed.

Fuld enighed er noget som vi normalt forbinder med såkaldte diktaturer og slyngelstater og ikke med et demokrati som burde bygge på oplysning, gennemsigtighed og dialog.

KL er formelt set politisk styret af kommunalpolitikere, som får vederlag for at sidde i udvalg og bestyrelsen, og derfor burde vi være underlagt offentlighedsloven og træffe beslutninger på baggrund af en åben og fri dialog på et oplyst grundlag med borgere og andre, som måtte ønske det, i stedet for at sidde i lukkede rum, eller at demokratiet bliver kuppet ved at en direktør og en formænd uden politisk mandat offentligt melder ud, hvad KL vil.

Åbn dagsordnerne
Der mangler gennemsigtighed og åbenhed om hvordan beslutninger træffes og på hvilket grundlag i KL og jeg vil opfordre til at vi i KL gør dagsordener offentligt tilgængelige.

KL vil gerne lave disruption i skoler og dagtilbud, men det er KL selv som har brug for disruption fra børn, forældre, lærere og alle andre med en smule kritisk sans, som tør smide ja-hatten.

Der er brug for at vi i KL i højere grad lytter til de mennesker som rent faktisk ved noget om konsekvenserne af fx de lange skoledage og den voldsomme topstyring vores skoler er underlagt i stedet for at stå fast på at der skal være ro om reformen og forsøge at skabe en konsensuskultur hvor alle skal være enige.

Indtil det sker vil det forblive tomme ord i en mission, at vi i KL arbejder for et stærkt lokalt demokrati.

Af Ulf Harbo (EL), medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og næstformand i KL’s Børne- og Kulturudvalg