Nu to kommuner i plus-klimaklubben

I dag er 70 af landets 98 kommuner såkaldte klimakommuner. De har siden 2007 i en aftale med Dansk Naturfredningsforening (DN) kunnet forpligte sig til at reducere CO2-udledningen med to procent om året for kommunens egne aktiviteter.

Fra foråret 2016 har kommunerne kunnet forpligte sig til en ekstra indsats i aftalen ’Klimakommune Plus’, hvor kommunerne kan få anerkendt flere typer initiativer på klimaområdet. Det gælder eksempelvis, hvis kommunen vælger at gøre en ekstra klimaindsats. Den første kommune i ordningen var Høje Taastrup Kommune, og i dag kommer kommune nummer to så ind i varmen, idet Svendborg Kommune i dag sætter sin underskrift på en aftale sammen med DN.

- Vi vil gerne vise, at vi tager klimaudfordringerne seriøst og samtidig synliggør nogle af de mange tiltag, som vi har igangsat for netop at imødegå udfordringerne og samtidig leve op til vores målsætning om at være 100 pct. omstillet til vedvarende energi inden 2050, siger Svendborg-borgmester Lars Erik Hornemann (V).

Kommunen reducerede sidste år kommunens CO2-udledningen med 16 pct. fra kommunes bygninger og på transportområdet. Det er en langt højere reduktion end de to pct., som kommunen med den nuværende klimakommune-aftale har forpligtet sig til årligt.

Det kan betale sig
DN har altså i 2016 har valgt at udvide klimaordningen, så kommuner, der skruer ekstra op for klimaindsatsen, får en ekstra anerkendelse. Det gælder for eksempel områder som indkøb, økologi, klimatilpasning eller ansvarlige grønne investeringer.

- Kommunerne har taget et stort træk på klimadagsordenen. De har vist, at man kan møde klimaforandringerne med konkret handling, og det kan betale sig – både for klima og miljø, men også for den økonomiske bundlinje i kommunen. Det er Svendborg Kommune et godt eksempel på, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Svendborg har valgt at tiltræde Klimakommune Plus-aftalen med to af de i alt seks initiativer, man som kommune kan opfylde for at indgå aftalen. Det er på områderne fremme af energirenoveringer og klimatilpasning.

Fra mursten til skov
Indenfor energirenovering har Svendborg Kommune i snart fire år givet tilskud til energitjek af private boliger. Det har ført til, at næsten 400 huse er blevet energitjekket, og over 200 huse er blevet energirenoveret. Samlet set har det betydet en reduktion på ca. 400 tons CO2.

Nu satser kommunen på skove, træer og skovrejsning.
- Vi vil satse på mere skovrejsning, da træer jo er meget effektive til at opsamle CO2 fra atmosfæren. De første to hektar skulle gerne blive plantet inden årsskiftet, siger kommunens klima- og energikoordinator, Charlotte Vesterlund McAinsh.

Høje Taastrup blev i foråret Danmarks første klimakommune plus.
- Vi har hele vejen igennem sat ambitiøse mål for at nedbringe CO2-udledningen i hele kommunen, og det har vi gjort i partnerskaber med virksomheder, foreninger, energiforsyningsselsskaber osv. Vi er nået langt, men vi fortsætter i det ambitiøse spor med visionen om at være fossilfri i 2050, udtalte borgmester Michael Ziegler (K) i den forbindelse.

Staten burde gå ind
Mens nogle kommuner bliver klimadukse, er der også kommuner, der dropper ud af klimakommune-ordningen. Allerød, Hørsholm, Slagelse, Aabenraa, København og Halsnæs Kommuner har ikke forlænget klimaaftalen med DN.

- Det er jo aftaler over en årrække, hvor nogle forlænger den, andre gør ikke. Heldigvis er et kun et meget lille antal, der valgt ikke forlænge aftalen – langt de fleste kan se i fordel i fortsætte og have dokumentation og transparens for CO2 spareindsatsen, siger Jens la Cour, kampagneleder for klimakommuner i DN.

Han og DN har flere gange opfordret ministeren til at gå ind i projektet, men uden held.

- Det er ærgerligt, når to tredjedele af kommunerne er klimakommuner, at staten ikke vil gå ind og være med. Kommunerne deler ikke rigtig erfaringer i dag, kun hvis de selv vil, og det er ærgerligt. Der bliver opfundet mange dybe tallerkner i kommunerne, som ingen kender til. Det er her, staten burde gå ind og sikre, at de gode projekter deles og at der bygges ovenpå de gode erfaringer, mener Jens la Cour.

Han pointerer, at DN ikke har ressourcerne til systematisk atopsamle erfaringerne på dette område.

- Vi har opfordret ministeriet til at gøre det mange gange, men uden held, siger Jens la Cour.

Andre dropper ud
Halsnæs Kommune er en af de kommuner, der er trådt ud af ordningen. I maj forklarede Steen Hasselriis (V), borgmester i Halsnæs Kommune til sn.dk om kommunens udtræden af ordningen:

- Vi har meddelt DN, at vi ikke længere vil lave en CO2-opgørelse årligt. Vi har siden 2008 i gennemsnit reduceret CO2-udledningen med 6,8 pct. - langt mere end aftalens krav. Det arbejde vil vi gerne fortsætte, men vi ønsker ikke længere at lave de årlige CO2-regnskaber, som de 70 klimakommuner ifølge deres aftale med DN er pålagt.

I Aabenraa er det heller ikke et spørgsmål om, at de ikke vil klimaet eller miljøet. De sagde også fra i foråret:
- Det er bare et spørgsmål om, at vi har valgt at fokusere på andre ting. Når vi ikke er med i den her aftale længere, så kan vi fokusere lokalt og på noget af det samarbejde, vi også mener, er vigtigt, sagde Bent Sørensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget i marts til TV Syd.

Fem kommuner har opnået en reduktion af CO2 på over 10 pct. om året, fortæller Jens la Cour. Topscorer er Struer med en reduktion på 21 pct. i gennemsnit, mens de øvrige fire kommuner er: Odense, Gladsaxe, Varde og Ærø, der alle ligger på 10-15 pct.