dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
15 patienter er indlagt på intensivafdelinger, og ni af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.
Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

850 nye coronatilfælde - indlagte stiger med 13

74 pct. af befolkningen har påbegyndt vaccination, mens 64,6 pct. er færdigvaccineret.
15. AUG 2021 17.09

Der er søndag registreret 850 nye coronatilfælde. Antallet af indlagte stiger med 13 til 107. Der er et nyt dødsfald, oplyser Statens Serum Institut. Det er sket på baggrund af 54.434 PCR-prøver, som er den testform, hvor man bliver podet i halsen.

Andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 1,56. Procentdelen har i august ligget mellem 1,27 og 1,90.

Antallet af indlagte stiger med 13 til 107. Tallet har i august bevæget sig op og ned. Fra lavpunktet 54 i starten af måneden til 113 indlagte torsdag.

- Det er ikke bekymrende, men det er et opmærksomhedspunkt, siger Torben Mogensen, der er anæstesilæge og formand for Lungeforeningen.

15 patienter er indlagt på intensivafdelinger, og ni af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Torben Mogensen påpeger dog, at dagens stigning i antallet af indlagte eventuelt kan skyldes, at hospitalerne nogle gange venter med at udskrive patienter til efter weekenden.

Fair at reducere beredskab nu

Senest har Region Hovedstaden meldt ud, at man vil droppe det ekstra coronaberedskab på sygehusene. Torben Mogensen mener, at det godt kan lade sig gøre.

- Jeg synes, at det er helt fair, at man begynder at reducere beredskaberne, siger han og peger på, at sygehusene nu har gode muligheder for hurtigt at øge beredskabet igen, hvis det skulle være nødvendigt.

Der er ét nyt coronarelateret dødsfald, oplyser seruminstituttet. Samlet set er 2.560 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Det seneste døgn er der også foretaget 82.282 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallene grundet usikkerhed ved testformen.

Søndagens tal viser også, at knap 40.000 borgere er blevet vaccineret mod covid-19 det seneste døgn.

Således har 74 pct. af befolkningen påbegyndt vaccination, mens 64,6 pct. er færdigvaccineret.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/850-nye-coronatilfaelde-indlagte-stiger-med-13

GDPR