DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

79 nye forsøg med frikommuner på vej

Ansøgningerne omfatter forsøg fra mikrolån til ledige, der vil starte selvstændig virksomhed, over kollektive bofællesskaber til mere sammenhængende forløb i psykiatrien

Regeringen vil imødekomme 79 nye frikommuneforsøg, hvor kommuner undtages fra lovgivningen på et særligt område og i stedet forsøger at løse de kommunale opgaver på alternative måder, lyder det fra VIVE.

Det er anden runde af frikommuneforsøg, som regeringen sætter i gang, og forsøgene løber frem til 2020. Forsøgene er samlet i otte frikommunenetværk, og i alt 44 kommuner har status af frikommuner.

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at sætte et nyt forsøg med frikommuner i gang i perioden 2016-2020. Frikommuneforsøget er organiseret under en række temaer, hvor udvalgte kommuner bliver undtaget fra lovgivningen på et givet område og får mulighed for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Der er udvalgt otte frikommunenetværk med hvert deres overordnede tema. I alt 44 kommuner indgår i netværkene.

Alle otte netværk har i den nye omgang ansøgt om frikommuneforsøg. I alt er der indgivet 107 ansøgninger, hvoraf regeringen vil søge at få 79 forsøg godkendt. Ansøgningerne dækker en lang række sektorområder, og de omfatter forsøg lige fra mikrolån til ledige, der vil starte selvstændig virksomhed, over kollektive bofællesskaber til mere sammenhængende forløb i psykiatrien.

Færre og mere sammenhængende forsøg
Frikommuneforsøget 2016-2020 har resulteret i færre og mere sammenhængende forsøg i forhold til det tidligere frikommuneforsøg (2012-2015). Et af kritikpunkterne mod det tidligere frikommuneforsøg var netop, at det resulterede i en lang række små forsøg – cirka 400 – hvor det var vanskeligt at samle op på, hvad der kom ud af forsøgene.

I det nuværende frikommuneforsøg arbejder man intensivt med evaluering, der skal dokumentere, hvilke virkninger og effekter forsøget har haft. Regeringen vil på baggrund af evalueringen tage stilling til, hvorvidt undtagelserne fra lovgivningen skal omsættes til generel lovgivning.

Anbefalinger
Frikommunenetværkene oplever generelt et stort tids- og ressourcepres i forbindelse med forsøgene. Det gælder i forhold til procedurerne for ansøgning og godkendelse af forsøg, og det gælder i forhold til den organisatoriske omstilling, som en lang række af forsøgene kræver, når de skal sættes i værk.

Her i begyndelsen af 2018 bliver der dog brugt langt mindre tid på ansøgnings- og godkendelsesprocedurer i forbindelse med forsøgene, end der gjorde tidligere i frikommuneforsøget 2016-2020. Det betyder, at der vil være mulighed for et klart fokus på at gennemføre forsøgene og dokumentere resultaterne af dem.

Metode
VIVE yder procesmæssig støtte i forhold til evalueringen af frikommuneforsøgene, mens det endelige ansvar for evalueringen ligger hos de enkelte frikommunenetværk.

Derudover gennemføres i alt syv eksterne evalueringer af udvalgte frikommuneforsøg. VIVE gennemfører eksterne evalueringer af:

  • forsøg omkring tilkøbsydelser
  • forsøgene inden for frikommunenetværket ’Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’
  • forsøg omkring øget fleksibilitet i forhold til børnesamtaler og børnefaglige undersøgelser
  • forsøg omkring flytning af borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
  • forsøg omkring teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og omsorg, når borgeren ikke kan give samtykke til det.
  • Herudover evaluerer Statens Byggeforskningsinstitut forsøg med funktionelle tilgængelighedskrav i netværket om ’Billige boliger og fleksible boligløsninger’.
  • Endelig gennemfører Rambøll på vegne af det nordjyske beskæftigelsesnetværk en ekstern evaluering af forsøg på beskæftigelsesområdet om samtaler med forsikrede ledige.

Læs mere om frikommuneforsøgene på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.