Kommuner har gode erfaringer med frivillige

Kommuner har gode erfaringer med frivillige

En ny rapport viser erfaringerne fra fire kommuners forsøg med at inddrage frivillige på kommunale arbejdspladser
28. JAN 2011 9.48

Rapporten viser blandt andet, at der er et stort potentiale for at rekruttere flere frivillige. Lundgaard Konsulenterne har gennemført projektet og fortæller om erfaringerne i en ny rapport.

Der er et stort uudnyttet potentiale af borgere, som gerne vil lave frivilligt arbejde, men ikke gør det. Det viser en ny rapport, som Lundgaard Konsulenterne har gennemført i de fire kommuner, Horsens, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Varde kommuner.

Knap en tredjedel - 28 procent - af de frivillige, der er spurgt, har ikke tidligere været aktiv i en forening eller deltaget i frivilligt arbejde. Erfaringerne er, at borgerne lokalt har interesse i at yde en frivillig indsats, hvis de bliver opfordret til det. Det kan være i børnebørnenes skole, på det lokale ældrecenter eller andre lokale institutioner, man som borger har en særlig tilknytning til.

- Rapporten viser, at der er rigtig mange, som er interesseret i at yde en eller anden form for frivillig indsats. Kort sagt har de frivillige organisationer og foreninger et fantastisk godt udgangspunkt for at rekruttere nye frivillige, siger socialminister Benedikte Kiær.

Både frivillige, medarbejdere og lederne på de kommunale institutioner fortæller at inddragelsen af frivillige har en positiv indflydelse på institutionen. De professionelle medarbejdere oplever, at de bliver mere opmærksomme på deres faglighed og at de i samarbejdet med de frivillige tænker over de daglige rutiner og udvikler dem.

cgt

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt