ALLERØD: I en periode på tre måneder har det været muligt at tilgå næsten 5.000 borgeres navne og cpr-numre på Allerød Kommunes hjemmeside. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Oplysningerne lå på et digitalt kort over matrikler på hjemmesiden, og fejlen, der gjorde at CPR-numrene var offentliggjort, skyldtes en forkert opsætning af det digitale kort.
Allerød Kommune vurderer, at der ikke tegn på misbrug af cpr-numrene, men da data i det digitale kort ikke kan logges, kan kommunen ikke be- eller afkræfte det.
"Det digitale kort burde ikke kunne udstille personoplysninger, og systemet logger derfor ikke denne type data. Det beror på en fejl, at systemet viste personoplysninger. Vi har derfor ikke logning af disse data og kan ikke be- eller afkræfte, om dine oplysninger er blevet tilgået i perioden," skriver kommunen i en orientering.
Kommunaldirektør Morten Knudsen understreger dog, at risikoen er meget lille:
- Det har krævet en målrettet søgning og en del manuelle trin for at kunne se de angivne persondata. Derfor er det kommunens vurdering, at sandsynligheden for, at de pågældende cpr-numre er blevet set af nogen, relativt lille, siger han til Sjællandske Nyheder.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










