Ældre Sagen: Ældre bør kende deres tilmålte tid

6. jul 2010, 12:43
SNYD - KONTROL ELLER TILLID Organisationen foreslår som et middel til at undgå fusk med hjemmehjælp, at kommunen indfører større gennemsigtighed i den tid, borgerne er visiteret til. FOA er på samme linie, men KL afviser

KØBENHAVN: Chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen mener, der er behov for at afdække, om problemerne i Håndværkerhaven er et enkeltstående og meget grelt tilfælde af ledelsessvigt:

- Det har både hjemmehjælpsmodtagere og ikke mindst de mange pligtopfyldende hjemmehjælpere krav på, udtaler via han via Ældre Sagens hjemmeside.

Olav Felbo beskriver oplysningerne fra Håndværkerhaven som et 'bedrag af svage ældre', som har tillid til, de får den hjælp, de er visiteret til.

Ældre Sagen foreslår som et middel til at undgå fusk med hjemmehjælp, at kommunen indfører større gennemsigtighed i den tid, borgerne er visiteret til.

- Hjemmehjælpsmodtagere ved, om de er visiteret til bad, rengøring eller madlavning, men ikke i hvor lang tid. Vi mener, de ældre skal gives retten til at kende den tid, de er visiteret til, siger Olav Felbo og tilføjer, tidsrammen skal være vejledende for borgeren.

FOA er også tilhænger af, at den enkelte ældre både får oplyst indholdet i en bevilget ydelse og det forventede tidsforbrug.

- Med skam at melde troede jeg ind til for et par dage siden, at den ældre både fik oplyst, hvilke ydelser hun er bevilget, og hvilket tidsforbrug, kommunen har skønnet, at disse ydelser vil kræve. Det sidste er åbenbart ikke tilfældet i dag. Det synes jeg, at Folketinget skal ændre, således at borgeren har et samlet overblik over sin bevilling, siger Dennis Kristensen.

- Der skal naturligvis i en så stor organisation, som den danske ældrepleje er, være den nødvendige fleksibilitet til at ændre på tidsforbruget i akutte situationer. Ellers sætter vi fleksibilitet, den ansattes faglige skøn og muligheden for at reagere på behov for hjælp her og nu over styr. Men hvorfor skulle den ældre dog ikke have klar besked, når det en gang imellem er nødvendigt at bruge lidt mindre tid den ene dag, for i stedet at bruge lidt mere tid den anden dag? Det spørgsmål er der i mine øjne ikke noget fornuftigt svar på, siger han.

Men forslaget afvises af KL:

- Det er en skidt idé, da hjemmehjælperne mister deres fleksibilitet. Hverken et toiletbesøg eller tandbørstning tager det samme antal minutter dag efter dag. Nogle gange går det hurtigere, andre gange går det langsommere, siger chefkonsulent i KL, Tina Jørgensen, til Berlingske. Hun peger på, at kommunerne skal lave stikprøvekontroller i to uger om året, hvor der udarbejdes tidsregistreringer af 80 pct. af alle hjemmehjælpere.

 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
}
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste

Klummen af Michael Kjærgård