Lad skatterabat holde på vordende efterlønnere

KRONIK Efterlønnen skal ikke afskaffes, men reformeres og omdannes til en 'Udvidet Tilbagetrækningsordning', skriver kronikør Mathias Kryspin Sørensen
16. MAR 2010 7.00

Af Mathias Kryspin Sørensen

I dag er over 150.000 danskere på efterløn, hvilket svarer til 40 procent af de 60-64-årige, og tallet må forventes at stige de kommende år hvor større årgange af danskere indtræder i gruppen af 60-64-årige.

Ud af velfærdsstatens samlede sociale ydelser (indkomstoverførsler) på 258 milliarder kroner udgjorde efterlønnen i 2008 ca. 12 procent. Det er et meget højt tal for en ordning der blev lavet tilbage i 1979 for at gøre plads på arbejdsmarkedet til det stigende antal arbejdsløse unge, og som kun var møntet på et par tusinde ældre, der med efterlønsordningen kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Velfærdsforliget fra 2006 gik ind og lavede mindre ændringer i efterlønsordningen, men formåede ikke at reformere og ændre grundlæggende på ordningen.

Den danske velfærdsstat blev i sin tid funderet på at hjælpe de svageste i vores samfund, men havde som et underliggende kriterium, at alle danskere bidrog til velfærdssamfundet gennem mange års aktiv indsats på arbejdsmarkedet. Undersøgelser har vist, at de personer der går på efterløn, ikke har et dårligere helbred end personer med samme alder, uddannelsen mv. der er beskæftigede - og dermed kunne de danskere der er på efterløn reelt set stadig være beskæftigede på arbejdsmarkedet enten på heltid eller deltid.

Det er ekstremt dyrt for samfundet, når tusinder af potentielt arbejdsduelige mennesker i alderen 60-64 år lader sig pensionere før tid. Og selvom folk selv har indbetalt til efterlønsordningen, så står samfundets udgift til efterløn for den enkelte langt fra mål med indtægten fra folks individuelle indbetalinger. Det danske velfærdssamfund kunne årligt spare 18 milliarder kroner hvis efterlønsordningen blev afskaffet - og med et underskud på de offentlige finanser, som kun bliver større i de kommende år grundet færre unge og flere ældre, så burde løsningen derfor ligge lige til: Efterlønsordningen skal afskaffes - jo før, jo bedre.

Der er dog et helt grundlæggende problem ved at gå ind og nedlægge efterlønsordningen fra den ene dag til den anden eller over en kortere årrække - mange danskere har regnet med at efterlønsordningen eksisterede, de har indbetalt til ordningen og helt konkret planlagt efter at kunne gå på efterløn. At nedlægge efterlønnen ville fjerne mange danskeres tryghed og ville dermed modarbejde den tryghed man netop ønskede at give mange danskere med oprettelsen af velfærdsstaten. Endvidere så har arbejdsmarkedet indstillet sig efter efterlønsordningen. Arbejdsgiverne forventer derfor, at en stor andel af de ældre medarbejdere siger op når de når alderen 60-64 år for at gå på efterløn, og har indtænkt dette i rekrutteringen af nye medarbejdere.

Derfor skal efterlønnen ikke nedlægges, men reformeres og omdannes til en udvidet tilbagetrækningsordning kaldet den 'Udvidede Tilbagetrækningsordning' (UT). Den nye ordning skal give dem der har indbetalt til efterlønnen mulighed for at få udbetalt deres indbetalinger, udtræde af efterlønsordningen og blive på arbejdsmarkedet. Derudover skal der gives et øget skattefradrag på 100.000 kroner årligt for folk på arbejdsmarkedet fra alderen 60 år og frem.

Mange personer på efterløn har stadig lysten til at arbejde, men ikke så meget som de har gjort. Derfor skal det vigtigste element i den 'Udvidede tilbagetrækningsordning' være en skatterabat som er større end nedsættelsen af den efterlønsydelsen, og som dermed vil gøre det mere attraktivt end det er i dag for personer på efterløn at arbejde på deltid, og samtidig være på efterløn.

Derudover skal alle der oprettes en fond 'Fonden for den Udvidede Tilbagetrækningsordning', hvori danske arbejdspladser skal indbetale ligesom de i dag indbetaler til barselsfonden. Fonden skal give støtte til virksomheder der ansætter folk på den 'Udvidede Tilbagetrækningsordning' (efterlønsmodtagere) på deltid. For de personer som ikke har deltidsarbejde ved siden af efterlønnen, skal det stilles som krav, at de to gange årligt kommer til en samtale hvor de får forklaret deres muligheder og fordele ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller få et deltidsarbejde.

Det er et privilegium at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og derfor er det kun rimeligt, at dem som vælger at gøre dette løbende bliver informeret om deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Evt. kunne der også stilles krav om, at personer på den nye tilbagetrækningsordning (dem som nu er på efterløn) skulle engagere sig i frivillige organisationer for at støtte arbejdet i de frivillige organisationer i Danmark.

Vi har i Danmark stærkt brug for økonomiske reformer der kan sikre fremtiden for den danske velfærdsstat. Der er især fokus efterlønsordningen og en reform af efterlønsordningen er stærkt tiltrængt, men målet skal være helt klart: Målet skal ikke være at afskaffe efterlønnen, men derimod at flest mulige 60-64-årige bliver lidt ekstra tid på arbejdsmarkedet og bidrager til velfærden. Og samtidig skal den tryghed danskerne har fået med velfærdsstaten bevares. Dette gøres bedst muligt ved at omdanne efterlønsordningen til en 'Udvidet Tilbagetrækningsordning' hvor de 60-64-årige motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og bidrage til vore alle sammens velfærd.


Mathias Kryspin Sørensen, socialliberal blogger

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt