S vil afskaffe krav om udbud

Når papirdyngerne og antallet af administrative medarbejdere på landets rådhuse vokser, bør kommunernes aflastes, mener kommunalordfører Rasmus Prehn (S)
10. FEB 2010 14.12

FOLKETINGET: - Vi ved, at udbudsmateriale er noget af det allermest tidskrævende for landets kommuner. Når vi samtidig ved, at der slet ikke er virksomheder nok, der byder ind på opgaverne, skal det naturligvis være frivilligt for kommunerne, hvornår de vælger at sende en opgave i udbud. Det er jo dem, der bedst ved, hvornår det kan betale sig for dem at udføre det store arbejde, siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.

Strukturreformen var et prestigeprojekt for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Et projekt, der skulle sikre stordriftsfordele og rationaliseringer. Men i stedet er der kommet langt mere bureaukrati og papirnusseri. Ifølge kommunerne selv, er kravet om udbud af 26,5 procent af de kommunale opgaver det mest bureaukratiskabende. Mens V og K vil udvide kravet og tvinge kommunerne endnu mere og derved skabe mere bureaukrati, vil Socialdemokraterne lade det være op til kommunerne selv at vurdere, hvornår en opgave skal sendes i udbud, skriver Socialdemokraterne.

- Viser vi mere tillid til kommunerne, tror jeg, at vi i sidste ende kommer til at bruge færre penge på administration og i stedet flere penge på kernevelfærd og varme hænder, siger Rasmus Prehn.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt