HK vil have sygehuskommission

SYGEHUSFYRINGER: En hurtigtarbejdende sygehuskommission skal kulegrave hele systemet, så vi får justeret på rammerne og igen gjort det offentlige sundhedsvæsen bæredygtigt, siger formand for HK/Kommunal, Bodil Otto
15. JAN 2010 6.44

Regeringen må omgående nedsætte en hurtigtarbejdende sygehuskommission, der kan kulegrave systemet og finde holdbare løsninger, foreslår HK/Kommunal efter varsel om massefyringer på hospitalerne.

Det offentlige sundhedsvæsen er kuldsejlet. Regeringen bør hellere før end siden tage initiativ til at få nedsat en hurtigtarbejdende sygehuskommission, der kan medvirke til skabe acceptable forhold i det offentlige sundhedssystem. Sådan lyder det fra HK/Kommunal, efter at flere regioner er i gang med at afskedige i hundredvis af de medarbejdere, der har bidraget til, at hospitalerne behandler stadigt flere patienter.

Forslaget bliver fremsat af formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, der organiserer lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere på landets sygehuse.

HK/Kommunal-formanden peger på, at personalet simpelthen ikke kan løbe hurtigere. Det gælder både læger, sygeplejersker, lægesekretærer og sosupersonale.

- De ansatte på hospitalerne har levet op til alle mål og behandlet langt flere patienter end tidligere. Men når vi samtidig erfarer, at mange patienter i nogle tilfælde har ventet fatalt længe på behandling, må regeringen se i øjnene, at det ikke går længere. En hurtigtarbejdende sygehuskommission skal kulegrave hele systemet, så vi får justeret på rammerne og igen gjort det offentlige sundhedsvæsen bæredygtigt, siger Bodil Otto.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt