Firma hjælper unge ud af bander

- De sociale myndigheder er angste for banderne og har ikke tilstrækkelige kompetencer til at håndtere dem, siger Jacques Royal, der både er SSP-medarbejder og har eget firma
25. MAR 2008 11.19
Enkelte private firmaer har ifølge Berlingske specialiseret sig i at hive unge ud af kriminelle bandemiljøer. Fem-­seks gange om året tager et team fra firmaet Interception ud for fysisk at sikre et ungt menneske og fortælle banden, at "klienten" ikke længere er en del af det kriminelle miljø. Den unge bliver ført til et sommerhus for et par dage. Det sker i samarbejde med den unges familie. - Vi sørger for, at alle bånd til miljø­et bliver brudt. Det er ofte unge, der har været i berøring med de sociale myndigheder, men de er i et gråzoneområde, hvor politi og sociale myndigheder ikke har mulighed for at gå ind, fordi det ikke er strafbart at være medlem af en bande, siger Jacques Royal, der også er SSP-­medarbejder i Høje Taastrup Kommune. Avisen skriver, at der er op mod 500 kriminelle medlemmer af bander i Danmark, men at der er er mange flere potentielle nytilkommere. - De sociale myndigheder er angste for banderne og har ikke tilstrækkelige kompetencer til at håndtere dem. Derfor kommer vi ind som et team, der hiver de unge ud af den negative deroute, siger Jacques Royal.
Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev