
BALLERUP: Ungdomsrådet i Ballerup Kommune arrangerer Youthcamp2011 med 300 unge fra forskellige lande, der i fællesskab udvikler idéer, debatterer demokrati og etablerer netværk på tværs af kulturer og landegrænser.
Youthcampens aktiviteter styrker unge i arbejdet med at udvikle projekter og i at få nye unge involveret i demokratiske beslutningsprocesser.
Projektleder fra Ballerup Kommune Michael Hansen udtaler:
- Målet med campen er, at de unge skal have mulighed for at tilegne sig konkrete værktøjer i arbejdet med at opnå indflydelse og skabe aktiviteter i deres lokalområde. Derudover er målet også at skabe netværk mellem unge - både nationalt og internationalt.
Youthcampen er for unge mellem 15 og 25 år, der har erfaring med demokratiske arbejdsformer via f.eks. ungeprojekter, ungdomsråd eller ungdomsorganisationer.
CO2-neutral
Campen består af en række workshops, hvor danske og udenlandske oplægsholdere fortæller om bl.a. internationalt politisk samarbejde, projektudvikling og inddragelse af unge. Campen byder desuden på sociale og kulturelle arrangementer som film, musik, svømning, videokunst m.m.
Youthcamp2011 foregår fredag d. 12. - søndag d. 14. august 2011 i Ballerup Idrætspark.
Arrangørgruppen består af unge fra Fingal i Irland, Nacka i Sverige, Adalar i Tyrkiet og Ballerup i Danmark
Campen er CO2 neutral og rummer en energipark, med bl.a. bidrag fra Dong, Green Footsteps og Grøn Vision, der genererer energi til campen. Workshops om bæredygtighed er også sat på programmet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.