Af Morten Uhrenholdt
Efter onsdagens møde, hvor borgmestrene har drøftet de 98 foreløbige budgetter for 2012, tegner der sig udsigten til en skattestigning, der overskrider aftalen med regeringen. Aftalen lyder nemlig på, at der samlet set ingen skattestigning må ske. Men de foreløbige udmeldinger lyder på en stigning på samlet 140 millioner.
Det er ganske få kommuner, der har tanker om at hæve kommuneskatten. Foreløbig er der kommet signaler fra Lemvig, Frederikshavn og Norddjurs. Sidstnævnte var sidste år en af de kommuner, der gav anledning til uro, fordi man her insisterede på at hæve skatten - også trods den alvorlige statslige sanktion, der i så fald ville ramme kommunerne kollektivt, og berøve Nordddjurs størstedelen af provenuet.
Omvendt har KL-formand Jan Trøjborg (S) ikke hørt nogen signaler fra kommuner, der omgås med planer om at sænke skatten.
Set i lyset af, at aftalen mellem KL og regeringen omfatter omkring 230 milliarder, så er en skattestigning på 140 millioner et nærmest mikroskopisk beløb. Alligevel giver det rynker i panden hos Trøjborg.
Tungtvejende grunde
- Det ser rigtig svært ud, siger han flere gange, da dknyt spørger til den beskedne skattestigning. Og dermed signalerer han, at de kommuner, der agter at sætte skatten op, har tungtvejende grunde til det. Og omvendt er der - landets økonomiske situation taget i betragtning - ingen udsigt til nogen form for tilgivelse fra statsmagtens side.
Dertil kommer, at de alvorlige sanktioner mod kommuner, der trodser økonomiaftalenaftalen og hæver skatten, ikke er til at slippe udenom. Regeringen gjorde dem nemlig til lov i kølvandet på indgåelsen af den forrige økonomiaftale for 2011.
Det betyder, at en sådan synder skal aflevere 75 procent af provenuet af en skattestigning til staten det første år, de næste to år 50 pct. og det fjerde år 25 pct.
- Det bliver rigtig svært, gentager Jan Trøjborg.
Når talen falder på budget-udsigterne iøvrigt, er Trøjborg langt mere optimistisk, og han forventer ikke kritik fra Christiansborg af, at kommunerne nu for andet år i træk bremser op i serviceudgifterne - mere end aftalt med regeringen. For indeværende år drejer det sig om 1,2 milliarder og for 2012 tegner det til at blive to milliarder.
Stram styring
For 2012 gælder så, at de to milliarder modsvares af, at kommunerne opererer med at bruge tilsvarende mere på anlæg.
- Jeg synes, at man må anerkende, at kommunerne har vist stor økonomisk ansvarlighed og gennemfører en meget omfattende omlægning af økonomien. Og i den forbindelse har det simpelthen været nødvendigt, at spare så meget på serviceudgifterne, siger KL-formanden.
Og han peger på, at det jo ikke er fordi kommunerne bruger pengene på overflødigt byggeri.
- Krisen påvirker jo også den kommunale økonomi. Så der er brug for stram styring af udgifterne. Og det betyder, at kommunerne må lave store investeringer i varige driftsbesparelser for at kunne gennemføre de nødvendige strukturændringer.
- Og varige, holdbare løsninger kræver investeringer - i nye skoler og institutioner, energibesparelser, teknologi osv, siger Trøjborg og slutter:
- Alt sammen er det konsekvenserne af ekstremt stramme økonomiske rammer og manglende indtægter - f.eks. fra erhvervsskatten. Det har simpelthen været nødvendigt at spare så meget. Og overordnet set er det godt for Danmark, at vi i kommunerne investerer.
