dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

17.000 lærere arbejder ikke i skolesystemet

Anders Bondo advarer mod svenske tilstande, og Michael Ziegler kalder det en naturlig udvikling
15. MAR 2016 9.39

Mange uddanner sig til folkeskolelærere uden at gøre brug af uddannelsen, skriver Politiken, der refererer til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge tal fra september 2014, der er de seneste tilgængelige, var 17.034 uddannede lærere ikke ansat i folke- eller privatskoler.

- Det er en udvikling, der går stærkt. Og vi skal passe på, vi ikke ender på den anden side af 'point of no return', som i Sverige, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til avisen.

Han henviser til, at der i Sverige i dag mangler 60.000 lærere. Ifølge en fremskrivning vil det tal nå 100.000 i 2020.

Hos KL mener man ikke, at tallene ubetinget fortæller, at folkeskolen ikke skulle være en attraktiv arbejdsplads. Formand for løn- og personaleudvalget Michael Ziegler (K) kalder det derimod en naturlig udvikling.

- Det gode ved denne udvikling er, at vi får et langt mere mobilt arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne bruger deres kompetencer inden for flere forskellige brancher, siger han til Politiken og tilføjer:

- Så kan man også tage det som et positivt tegn, at læreruddannede er beskæftiget andre steder end i folkeskolen, fordi det viser, at læreruddannelsen er efterspurgt.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/17-000-laerere-arbejder-ikke-i-skolesystemet

GDPR