
ØSTJYLLAND: Randers, Silkeborg, Horsens og Viborg har i fællesskab lagt en plan for at udvikle deres byrum.
De fire kommuner har i tre år med stor succes samarbejdet om store kulturprojekter i en kulturaftale med Kulturministeriet. Det gode kultursamarbejde fortsætter nu i en ny fireårig aftale, hvor 14.800.000 kroner skal bidrage til at skabe levende kulturbyer.
- Kulturen skal for alvor sættes på dagsordenen, blandt andet fordi kultur kan være med til at få os til at tænke nyt. Den nye kulturaftale rummer inspirerende projekter, der giver mange mulighed for at bruge kulturen aktivt. Jeg glæder mig til se aftalens projekter folde sig ud, siger Kulturminister Uffe Elbæk (R).
De fire kommuner arbejder sammen i Østjysk Vækstbånd om at udvikle regionens kulturliv, og de levende byrum er næste skridt på vejen i kultursamarbejdet:
- Når butikkerne lukker om aftenen ligger gaderne øde hen i de fire østjysk byer, og det besluttede vi i Østjysk Vækstbånd, at vi ville gøre noget ved til gavn for borgerne," siger Tone Lassen, projektleder i kulturregionen.
En grundidé er, at de østjyske borgere skal få uventede oplvelser, når de bevæger sig rundt i byerne. Det kan være med overraskende koncerter, idrætsaktiviteter eller film på storskærme arrangeret og lavet af bl.a. kulturregionens unge:
Om Kulturregion Østjysk Vækstbånd
Kulturregion Østjysk Vækstbånd er et samarbejde, der forener kommunerne Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg i et kulturelt fællesskab med fokus på nytænkning, tværfagligt samarbejde og udvikling.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.